Foto: Niels Hougaard

Peter Andreas Norn

Markedschef

T: +45 5161 5932

”Sådan skaber vi mere bæredygtige byer” er den første danske undersøgelse, der på tværs af kommuner sammenligner borgernes ønsker til en bæredygtig udvikling i deres by.

Undersøgelsen ser på borgernes opfattelse af:

  • Hvilken betydning forskellige lokale bæredygtighedstiltag har, og hvor godt byen lever op til dem.
  • Borgernes vilje til at betale mere for bæredygtige løsninger.
  • Borgernes vilje til at ændre adfærd.

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet UserNeeds for Rambøll i december 2018. Der er i alt gennemført 4.700 interviews baseret på et online spørgeskema med danskere over 18 år i hovedkommunen i de ti største byer i Danmark samt tre områder, der samler mindre kommuner i Sønderjylland, Midtjylland og på Sjælland. 

Kommunerne, der indgår i analysen, fremgår af figuren nedenfor. Antallet af besvarelser er vist i parentes.

Del 1: Betydning af lokale bæredygtighedstiltag

I den første del af undersøgelsen ser vi på betydningen af lokale, bæredygtige løsninger. Til brug for denne del af analysen har Rambøll udviklet et begrebsapparat for lokale, bæredygtige løsninger i danske byer. Det består af 28 forskellige løsninger, der er umiddelbart genkendelige for alle borgere. For hvert initiativ har vi spurgt:

Spørgsmål 1: I hvilken grad har følgende forhold betydning for, om din by er bæredygtig?

Eksempel på spørgsmål 1: I hvilken grad har følgende forhold betydning for, om din by er bæredygtig? At arbejdspladserne i din by benytter grøn energi (fx vedvarende energi fra vindmøller, sol og lign.)

Spørgsmål 2: I hvilken grad synes du, at følgende passer på den by, du bor i?

Eksempel på spørgsmål 2: I hvilken grad synes du, at følgende passer på den by, du bor i? At arbejdspladserne i din by, benytter grøn energi (fx vedvarende energi fra vindmøller, sol og lign.)

Der er foretaget gapanalyser på baggrund af resultaterne af de to spørgsmål, som viser, hvordan borgerne opfatter de forskellige tiltag i forhold til, hvor vigtige de er (vigtighed), og hvor godt byerne lever op til dem (performance). Gap’et er forskellen mellem de to spørgsmål. Altså i hvilken grad borgerne savner yderligere indsats på området. På begge spørgsmål var det muligt at svare i fem kategorier. Kun de to kategorier, der udtrykker størst betydning blev benyttet i gap-analysen.

Gapanalyser er foretaget på tværs af alle kommunerne og for hver kommune for sig. Resultaterne er endvidere analyseret på baggrund af fire baggrundsvariable: Køn, alder, husstandsindkomst og bystørrelse.

Del 2: Borgernes vilje til at betale mere for bæredygtige løsninger.

I den anden del af analysen ser vi på borgernes vilje til at betale for lokale, bæredygtige løsninger. Det har vi gjort ved at spørge, om borgerne er villige til at betale et bestemt beløb i 5 cases. De 5 cases er inden for områderne byggeri, transport, energi, vand og affaldshåndtering.

Spørgsmålene angiver villighed til merbetaling på fem udvalgte områder. Borgernes nuværende situation kendes ikke og svarene udtrykker derfor ikke en samlet betalingsvillighed, men alene hvad den enkelte borger forestiller sig, at han eller hun er villig til at betale mere. Resultaterne giver en indikation af, hvor store grupper i samfundet, der er villig til at betale mere på forskellige bæredygtighedsområder.

Borgerne blev spurgt, hvorvidt hvert bæredygtige tiltag måtte koste mere og for hvem. I spørgsmålet om, hvorvidt borgerne var villige til at betale mere for det bæredygtige tiltag, blev de også præsenteret for en af fem prisstigninger.

Eksempel på spørgsmål: Er du villig til at øge dine boligudgifter til næste år med X kr. om måneden for at sikre din bolig mod skybrud, stormfloder og andre ekstreme vejrforhold?

Resultaterne er blevet analyseret på baggrund af fire baggrundsvariable: Køn, alder, husstandsindkomst og bystørrelse, samt respondentens boligforhold (ejer/lejer) og daglige transportmiddel (cykel/bil). Forskelle mellem kommuner er sammenlignet.

Del 3: Borgernes vilje til at ændre adfærd

I den tredje del af analysen ser vi på borgerens vilje til at ændre adfærd. Vi har undersøgt 11 potentielle adfærdsændringer relateret til bæredygtige løsninger. Ændringerne dækker blandt andet over transport, vand og bygninger.

Spørgsmålene er formuleret som konkrete cases. Fx: I flere danske byer er grænseværdier for luft- og støjforurening overskredet, dvs. at den er sundhedsskadelig. Synes du, at det er okay, at din kommune forbyder dieselbiler at køre i centrum af de store byer om 3-5 år?

Resultaterne er blevet analyseret på baggrund af fire baggrundsvariable: Køn, alder, husstandsindkomst og bystørrelse, samt respondentens boligforhold (ejer/lejer) og daglige transportmiddel (cykel/bil). Forskelle mellem kommuner er sammenlignet.

Om data

Data er en repræsentativ stikprøve for den danske befolkning baseret på målgruppen. Data er udtrukket efter nationalt repræsentative kvoter ifølge Danmarks Statistik på køn og aldersintervaller i hver kommune eller landsdel. Der er foretaget vægtning på baggrundsvariablene alder, køn og geografi på baggrund af befolkningsstatistik fra Danmarks Statistik. Resultaterne er således repræsentative for befolkningen i relation til målgruppen. Alle fremlagte analyseresultater (bortset fra betalingsvillighed og gapanalysen af baggrundsvariable) er baseret på vægtede data.

 

FN's verdensmål

Undersøgelsen og dens resultater hænger også sammen med opfyldelsen af FN's verdensmål, de såkaldte SDG'er (Sustainable Development Goals) - en global opgave, som Rambøll også er involveret i

Rigtig mange af SDG'erne er knyttet til udfordringerne og løsningerne her, ikke kun nr. 11 Bæredygtige Byer og Lokalsamfund, men også f.eks. nr. 9 om industri, innovation og infrastruktur, nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion og nr. 13 om handling på klimaområdet.