Jakob Kirkeskov

Afdelingsleder, Miljø & Sundhed

T: +45 5161 8607

Af Michael Rothenborg

Der er stor efterspørgsel på renere luft i de større danske byer. I Rambølls store borgerundersøgelse anfører 79 procent det som ”væsentligt” eller ”meget væsentligt”. Kun adgang til rent vand er vigtigere for borgerne.

Men hvor byboerne er ganske tilfredse med det offentliges indsats på vandområdet, mener kun 22 procent, at kommunen og staten lever op til forventningerne om ren luft. Ikke overraskende er der generelt størst utilfredshed i de største byer.

Ifølge en 2017-rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) dør hvert år omkring 550 københavnere for tidligt som følge af luftforureningen, og også i andre større danske byer bliver EU’s grænser overtrådt på de mest trafikerede gader. 

Markante sundhedsfordele

Men det kan lade sig gøre at nedbringe luftforureningen – med ret markante sundhedsmæssige fordele til følge.

Et tværfagligt og -nationalt team fra Rambøll undersøgte i 2017 de mulige effekter af at omlægge en travl kommerciel gade i svenske Göteborg til en fodgængerzone. De brugte en kombination af luftkvalitetssensorer og modellering til at beregne den forventede reduktion af luftforurening – og kombinerede det med statistiske data for risiko for død og sygdom for folk, der var udsat for de forskellige niveauer af luftforurening.

”Analyserne viste, at man kunne forvente en reduktion på 15 procent i astma-relaterede problemer for beboere i området”, fortæller Ellen Donovan, sundhedsforsker og luftforureningsekspert på Rambølls San Fransisco-kontor.

De ældre beboere ville også opleve statistisk signifikant færre tilfælde af hjerte-kar-sygdomme, altså blot ved at lave denne ene gade om til fodgængerzone.
Ellen Donovan tilføjer, at tiltaget også ville have en klimaeffekt, og at det ofte kan betale sig at tænke sundhed og klima sammen, når man overvejer transporttiltag for renere luft eller lavere CO2-udledning: Cost-benefit-modellerne bør således være holistiske og integrere alle fordele og ulemper. 

Bedre information om cykelveje

Det mest effektive er fysiske forandringer som f.eks. fodgængerzoner eller forbud mod dieselbiler. Men hvis det ikke kan lade sig gøre af politiske eller praktiske årsager, kan mindre indgribende tiltag godt hjælpe. For eksempel forbedring af datagrundlaget ved at sætte flere målere op – eller bare informere mere og bedre.

I København ved man for eksempel, at luftforureningen kan være to-fem gange lavere i baggårde og parker end ud til Københavns mest trafikerede veje, og eksperter råder for eksempel cyklister til at droppe den stærkt forurenede Nørre Søgade og cykle på den anden side af søerne.

”Kommunen kunne både måle flere steder og lave mere præcise luftudsigter, så borgerne fik endnu bedre information om, hvilke strækninger de skulle undgå – og hvornår det især er vigtigt at holde vinduet mod gaden lukket”, påpeger Jakob Kirkeskov, divisionsdirektør for miljø og sundhed i Rambøll.

Trafikstøj skader også

Støj fra trafikken er den værste støjkilde i vores samfund og er af EU vurderet til at være EU’s næststørste miljøproblem – efter luftforurening.

Det er også højt på dagsordenen hos borgerne.

Næsten 1,4 millioner danskere er påvirket af trafikstøj over grænseværdien. Selv om der findes effektive redskaber - som bedre dæk, støjisolerende vinduer og facadekomponenter samt intelligent byplanlægning - investeres der slet ikke nok i at bekæmpe støjen, mener Allan Jensen, afdelingsleder i Akustik og Støj, Rambøll.