Foto: Niels Hougaard

Johannes Thuesen

Ingeniør

T: +45 5161 5831

Af Michael Rothenborg

Offentlige bygninger, arbejdspladser og boliger, der bruger grøn energi og er energieffektive.

74 procent af borgerne i de største danske byer mener, at offentlige bygninger, der bruger grøn energi og er energieffektive, er en væsentlig faktor for, om deres by er bæredygtig eller ej. Men kun 17 procent mener, at kommunerne og andre offentlige institutioner lever op til ønsket om energieffektive offentlige bygninger, og kun 16 procent mener, at de lever op til ønsket om grøn energi.

Det er de største gaps i Rambølls rundspørge om bæredygtige byer til 4.700 danskere. Næsten lige så store gaps er der på ønsket om, at arbejdspladserne bruger grøn energi og er energieffektive, og at borgerne selv kan benytte grøn energi i egen bolig.

Effektivitet i verdensklasse

Omkring 40 procent af al CO2-udledning i Danmark stammer fra byggeri og bygningers drift. Det samme gælder på verdensplan, ifølge bl.a. Det Internationale Energiagentur (IEA).

Der er dog en ret markant bevægelse hen imod mere energieffektive bygninger, der bruger grøn energi. Rambøll har været rådgiver på en lang række foregangsprojekter over hele verden, blandt andre undervisningsbygningen OU44 på Syddansk Universitet (SDU). Den er bygget så energieffektivt, at den indgår i det internationale forskningsprojekt ’Coordicy’, og har været omtalt som verdensklasse i bl.a. det videnskabelige tidsskrift Science Direct

“Den 8.500 m2 store 3-etagers bygning blev designet til at opfylde 2020-bygningens energiklasse, og den bruger kun 42 kWh pr. m2 - hvilket bringer den i toppen af energieffektive offentlige bygninger i verden”, skriver tidsskriftet under overskriften ’A World Class Energy Efficient University Building by Danish 2020 Standards’.

”Især testene og verificeringerne af de installationsmæssige og energimæssige forhold betød, at der var langt større sikkerhed for, at det lave energiforbrug reelt blev opnået i praksis”, forklarer Johannes Thuesen, senioringeniør i Rambøll, der koordinerede energi- og performancetests.

Fokus på hele systemet

Men langt de fleste bygninger er jo placeret i byerne, og her kan man opnå yderligere fordele ved at udnytte den fælles infrastruktur for el, fjernvarme og visse områder også fjernkøling. Dels kan man undgå miljømæssige gener af relativt dyre energianlæg i og på bygningerne, og pladsen udnyttes bedre til bl.a. grønne tage mv. Dels kan den vedvarende energi produceres mere effektivt og miljøvenligt i større skala i fællesskab, eksempelvis med havvindmøller, affaldskraftvarme, biomassekraftvarme, storskala solvarme, store fleksible varmepumper, elkedler som udnytter overskudsstrøm, samt overskudsvarme og frikøling.

Dertil kommer, at energien kan lagres mere effektivt i stor skala.

”Bygninger, der er tilsluttet det fælles energisystem med lav returtemperatur til fjernvarmen, er således mere effektive og grønne, og bidrager samtidig til at gøre den fælles forsyning endnu billigere”, påpeger Anders Dyrelund, markedschef for energi i Rambøll.

I København er 99% af alle bygninger nu tilsluttet fjernvarmen, og det har haft stor betydning for økonomien, effektiviteten og luftkvaliteten. Aarhus Universitet har beregnet, at der takket være fjernvarmen og effektiv røggasrensning stort set ikke er nogen luftforurening fra byens produktion af el og varme. Den forurenede luft, som vi mærker kommer fra udlandet og lokalt fra brændeovne og trafik.

Danske byer rollemodeller

Danske byer har i de seneste årtier været rollemodeller internationalt, netop fordi kommunerne har taget ansvar for den fælles energiinfrastruktur, og bl.a. været først med at tilslutte de offentlige bygninger til de fælles anlæg. EU’s direktiver for energieffektivitet og vedvarende energi henstiller således, at alle byer i EU skal planlægge, hvor det er en god ide at bygningerne er fælles om forsyningen, så vedvarende energi og overskudsvarme kan udnyttes - netop som vi har gjort i Danmark i mange år.

Næste skridt er så at udnytte den fluktuerende vedvarende energi fra især vind endnu bedre.

Der er nu så meget vind i det danske energisystem, at vi nogle dage har dækket hele strømforsyningen med møller, mens vi andre dage risikerer at mangle kapacitet.

For at skabe de mest effektive og grønne bygninger – og det mest effektive og grønne energisystem - er vi derfor nødt til at se endnu mere holistisk på tingene:

”Vi skal blive endnu bedre til at integrere bygningerne med el, varme-, gas, køle- og transportsektoren”, understreger Anders Dyrelund

 

Energieffektive boliger vigtigere end klimasikring

Borgerne vil bruge flere penge på at sikre energieffektivitet og grøn energi i deres hjem end på at sikre mod oversvømmelser, ifølge undersøgelsen.

Borgerne er også villige til i en overgangsperiode at betale mere for energien, hvis den kommer fra CO2-neutrale kilder. 

Sektorkobling og det smarte energisystem

Den grønne omstilling kræver en nytænkning af vores energisystem, hvor vi kobler de forskellige dele af energisystemet sammen og får et smart energisystem, der kan være fleksibelt, på samme tid som det kan være robust og betalbart.

Læs artiklen om sektorkobling og det smarte energisystem

Kølenetværk på universitet sparer både penge og CO2

Mange af de forskellige fakulteter og andre bygninger på Aarhus Universitet har indtil for nylig haft sit eget køleanlæg til aircondition, serverrum og procesapparater. Men anlæggene har haft en lav effektivitet, og mange stod foran udskiftning. 

Nu har Rambøll hjulpet med at sammenkoble køleanlæggene i et netværk, og projektchef, maskinmester Michael Thyrri Ammitzbøll fra Aarhus Universitet vurderer, at effektiviteten er mere end fordoblet.

”Mit estimat er, at det vil reducere det samlede energiforbrug med 40 pct., og vores omkostninger til service med 20-30 pct.”, siger han.

Rambølls projektleder på opgaven senior chefkonsulent Mogens Bonde Pedersen tilføjer, at man samtidig har skrottet en del klimaskadelige HFC-køleanlæg med bæredygtige naturlige kølemidler.