Projektleder til store projekter - Projektudvikling og -salg

Vil du være med i forreste række i udviklingen af nye projektmuligheder og være med til at præge markedsudviklingen indenfor for store projekter i Danmark? Trives du i det dynamiske spændingsfelt mellem projektudviklere, bygherrer, arkitekter og ingeniører?  Så er her en enestående mulighed for at blive vores nye kollega, og en del af et stærkt projektledelsesteam.

Vi arbejder med projekt- og projekteringsledelse af nogle af de største byggeriprojekter i Danmark, og samarbejder med vore udenlandske kollegaer i at opbygge de mest kompetente organisationer og bringe de bedste kompetencer i spil.

Dine ansvarsområder som projekt- og projekteringsleder
Dit primære ansvar bliver fokus på markedets muligheder for store projekter, og at være tæt på kunder og samarbejdspartnere, for at medvirke til tilblivelsen af nye store projekter. Dette betyder at du bliver ansvarlig for Rambølls kontakt til kunder, eksterne samarbejdspartnere, myndigheder og andre rådgivere.

Du skal i hverdagen have fokus på og deltage i projekternes tilblivelse og udvikling i de indledende faser. Dette sker i tæt samarbejde med dine kollegaer med anvendelsen af de rette kompetencer, understøttet af det bedste organisatoriske setup. Rollen som tilbudsleder på projekter vil være en væsentlig del af dit ansvarsområde.

Vi arbejder efter KIS (Keep It Simple) tilgangen til projektløsninger, og det er afgørende at du har en helhedsorienteret tilgang, hvor afklaringer og løsninger sker med inddragelse af alle væsentlige partshavere, således at der skabes robuste løsninger.

Dig og dine kompetencer
Du er uddannet ingeniør, og har væsentlige relevante erhvervserfaringer med indenfor projektudvikling og tilbudsgivning. Du har stor personlig rummelighed og høj integritet, er ansvarsbevidst og trives med at tage ansvar for det samlede projekt.

Din erfaring kan du have opnået indenfor ansættelser i entreprenørbranchen, bygherreorganisationer, rådgivende virksomheder eller i en udviklingsorganisation. Igennem dit hidtidige karriereforløb har du etableret et personligt professionelt netværk, som du er i stand til at aktivere og som bringer dig i spil til fremtidige muligheder.

Kompetencer og færdigheder, som er væsentlige:

  • Meget stor erfaring med håndtering af egne kunder og udbygning af kundeforhold.
  • Gode evner til at opbygge relationer der understøtter succesfulde tilbudsforløb.
  • Gode egenskaber for at være ”afslutteren” og holdspilleren på samme tid.
  • Har en agil og praktisk tilgang til processer og løsninger.
  • Gode kommunikationsfærdigheder i skrift og i tale på både dansk og engelsk.


Bliv en del af ”Projekt Management” i Large Projects
Du bliver en del af projektledelsesteamet i Aarhus med ca. 15 kollegaer, som er en del af en samlet faglig organisering i Danmark med i alt ca. 30 kollegaer, der arbejder med store projekter, og som indgår i det internatoniale samarbejde på tværs i Rambøll.

Der er stort fokus på løbende læring og udvikling i projekterne samt i afdelingens udviklingsprogram som bl.a. omfatter personlig sparring, deltagelse i netværker, kurser og certificeringer.

At arbejde hos Rambøll
Betyder at være en del af en vidensorganisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede – vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej.

Om Rambøll
Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivningsvirksomhed grundlagt i Danmark i 1945. I dag beskæftiger Rambøll over 15.000 medarbejdere. Vi har en global tilstedeværelse med en stærk repræsentation i Norden, Storbritannien, Nordamerika, Mellemøsten og Asien-Stillehavsområdet. Med 300 kontorer i 35 lande kombinerer Rambøll lokal erfaring med global viden for kunne levere inspirerende løsninger, som gør en forskel for kunder, slutbrugerne og samfundet som helhed. Rambøll arbejder inden for områderne: Byggeri, transport, byudvikling, miljø, vand, energi samt managementrådgivning. Læs mere på www.ramboll.dk. Følg os på LinkedIn, Facebook og Twitter.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, kontakt da Afdelingsleder Per Rix Rasmussen på +45 5161 3979 / prr@ramboll.dk eller Senior Projektchef Stefan Væggemose på +45 5161 4262 / stva@ramboll.dk.

Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning samt CV via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på ”Apply for job online”.

Send din ansøgning senest søndag d. 10. februar 2019.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist 2019-02-10
Arbejdssted Aarhus

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000
Fax:+45 5161 1001

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918