Kristian Arounsack-Jørgensen

Kristian Mads Arounsack-Jørgensen

Chief Project Manager

T: +45 5161 8965

Mød projektchefen, som gerne kaster sig ud, hvor han ikke kan bunde

Kristian Mads Arounsack-Jørgensen elsker at få umulige udfordringer til at lykkes. Og det er heldigt, for udfordringer er snarere reglen end undtagelsen som projektchef i afdelingen for pharma- og biotekrådgivning i Rambølls byggeridivision.

Forestil dig en arbejdsdag, hvor du beskæftiger dig med meget komplekse og presserende projekter, og hvor du hele tiden skal forholde dig til justeringer i designet og nye krav fra højtprofilerede kunder. Sådan ser hverdagen ud for Kristian, 33, som er specialist i fast track projekter og arbejder med pharma og biotekrådgivning hos Rambøll.

En fast track model er en projektleveringsstrategi, hvor design påbegyndes og afsluttes forskudt af andre discipliner, og hvor udførelsen af konstruktionen påbegyndes, før designet er færdig. Dette sparer kunden tid, og er derfor en efterspurgt og krævende disciplin, som kræver en høj grad af fleksibilitet, overblik og tværfaglig viden.

Kunsten at forstå sin kunde bedre, end han forstår sig selv

Mens mange ville blive overvældede over kompleksiteten af disse fast track projekter, er det netop denne udfordring, som driver Kristians engagement. Da han i 2016 blev indstillet til både Berlingske Business Talent 100 og Årets unge FRI rådgiver, var det b.la med rosende ord om hans ildhu i bestræbelsen på at forstå sine kundernes behov og succeskriterier.

”Noget af det, som driver mig, er at kunne forbedre livet for andre indirekte gennem mit arbejde. Fx ved at bygge en fabrik til tabletproduktion af insulin, så mennesker med sukkersyge kan slippe for at stikke sig i låret, men blot spise en tablet i stedet. Og så gør jeg en dyd ud af at kende mine kunder bedre, end de kender sig selv – at kunne forudsige deres krav og behov, og tilpasse processen derefter,” fortæller han.

Opbakning til faglig og personlig udvikling

 To dage er aldrig ens i Kristians hverdag, og han bestrider en 3-4 forskellige roller i sin afdeling. Der sker noget; der skal hele tiden leveres, nye værktøjer skal afprøves, og der skal afholdes talrige møder med kunder og leverandører. Der er rig mulighed for at sætte sit eget aftryk på projekterne, og dette er en stor motivationsfaktor for unge talenter, mener han.

”Noget af det, Rambøll virkeligt kan, er at udvikle sine medarbejdere. Vi tør satse på talenter og bakke op om deres lyst til at blive udfordret og udviklet. Jeg har aldrig selv fået et nej fra mine overordnede til at afprøve noget nyt, siger han, og fortsætter:

”Der er et meget professionelt miljø i Rambøll, og man kan altid finde en ekspert med de rette kompetencer, som man kan sende up på en opgave. Og så er der på trods af virksomhedens størrelse et godt sammenhold. Vi er gode til at hjælpe hinanden og byde ind med vores faglighed hver især”.

En karriere med internationalt udsyn

Kristian har en master i brandsikkerhed, og har tidligere været udsendt i 2,5 år i Kina, hvor han udførte konsulentopgaver indenfor konstruktioner og var byggeleder på flere projekter for Vestas og Novo Nordisk. Han har yderligere erfaring fra projekter i Schweiz, Skotland og USA.

I 2012 blev han ansat hos Rambøll i en projektlederstilling, hvor han også har beskæftiget sig med flere internationale projekter i Kina og samarbejdet tæt med Ramboll Engineering Centre i Indien.

”Det er spændende at være med til at få forskellige kulturer til at spille sammen, og så har det været med til at udvikle mit syn på min karriere og ledelse. Man skal ikke tage alt for alvorligt, men acceptere, at man i nogle perioder er virkeligt udfordret, mens tingene andre gange bare kører på skinner. Det skal man ikke lade sig slå ud af,” lyder hans opfordring.

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000
Fax:+45 5161 1001

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites