Søren Eg Hansen

B.Sc., mechanical eng., Director, EPCM, Ramboll Energy

T: +45 5161 7379


Søren Eg Hansen er afdelingsleder for projektafdelingen i Esbjerg. Søren er en meget erfaren projektleder, som har været med på nogle af de største offshoreprojekter, der nogensinde har været styret fra kontoret i Esbjerg.

I sit daglige arbejde har Søren tæt kontakt til nøglekunderne og er samtidig dybt involveret i planlægning og udførelse af projekterne. Multidisciplinære projekter er hans speciale, og her spiller han en central rolle i forhold til at sikre, at aktiviteterne koordineres, og relationerne mellem de forskellige faggrupper etableres tidligt nok til, at projektet kan gennemføres på en optimal måde, og man undgår forsinkelser.

En specialist med lokal baggrund

Søren er født i Esbjerg, den danske offshoreindustris centrum, og valgte også at uddanne sig til maskiningeniør i hjembyen. Selvom Esbjerg rent geografisk ligger i udkantsdanmark, besluttede Søren at blive i byen, da der findes muligheder for personlig og faglig udvikling i Rambøll.

Siden Søren blev ansat i Rambøll Olie & Gas er han gået fra at være maskiningeniør til at være seniorprojektleder med speciale i at køre projekter for Maersk Oil, som er den største operatør i den danske del af Nordsøen og en af Rambølls nøglekunder. I dag gør Søren brug af sin omfattende projektekspertise som afdelingsleder for projektafdelingen.

Personlig og faglig udvikling på jobbet

Søren tror, at han vil blive hos Rambøll i mange år endnu: "Jeg har været her siden 1996, og jeg føler mig godt tilpas i virksomheden. Det er en stor virksomhed at arbejde i med kontorer i mange lande. Alene Rambølls størrelse gør virksomheden til et attraktivt sted at arbejde, da der er masser af muligheder for faglig og personlig udvikling."

Rambøll tilbyder videreuddannelse via Rambøll Academy. Søren har deltaget i flere kurser i projektledelse, og han er glad for, at hans virksomhed har en strategi for videreuddannelse med henblik på at holde medarbejderne orienteret om den nyeste tekniske udvikling, men også for at sikre medarbejdertilfredsheden. 

Udfordrende projekter – ekstremt miljøer

"Offshoreindustrien er et udfordrende sted at arbejde", tilføjer Søren. Den ekstremt specialiserede branche stiller krav om præcision og innovativ tankegang, da løsningerne skal være skræddersyet til det krævende miljø offshore. Det gælder både design, valg af materialer og installationsprocedurer.

Dertil kommer, at offshoreinstallation koster mindst fire gange så meget som traditionelle byggeprojekter onshore, hvilket er endnu en motivationsfaktor til at finde gode løsninger, som sparer tid og energi. "Som jeg ser det, er der få områder inden for ingeniørfaget, der er så rige på udfordringer som offshoreindustrien", slutter Søren.

Nylige projekter

Omkostningseffektiv EPC aftale i Nordsøen

I sommeren 2014 indgik Rambøll Olie & Gas og Semco Maritime en EPC rammeaftale på levering af onshore og offshore ydelser til Hess Denmarks platforme i Nordsøen.

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites