Bæredygtighedsekspert: ”Smøg ærmerne op og kom i gang med det, der virkelig gør en forskel”

Med en frisk klimaaftale som politisk rettesnor skal industrien videre i den grønne omstilling. Bæredygtighedsekspert opfordrer til at tage fat, hvor det virkelig batter. Læs med og find ud af, hvad det betyder.

Metro Copenhagen

Kontakt os:

Thomas Kræmer Schmidt

Senior Director
T: +45 5161 7834
M: 5161 7834

Martin Christiansen

Kommunikationschef
T: +45 5161 2806
M: 5161 2806

Interview af Martin Christiansen

En ny klimaaftale skal sætte fart på den grønne omstilling. Nogle virksomheder er dog allerede langt fremme og sigter mod klimaneutralitet. Rambøll Management Consultings bæredygtighedsekspert, Thomas Kræmer Schmidt, opfordrer til både fremdrift og forsigtighed.

Vi spørger, hvordan dét hænger sammen og får i denne Q&A også tips til, hvor virksomhederne bør begynde deres grønne omstilling.

Først og fremmest, hvad mener du, den nye klimaaftale betyder for de danske virksomheder?

Helt grundlæggende tænker jeg, at den giver en vis form for tryghed og vished. Vi hører fra aftalepartierne, at aftalens indhold ikke må betyde et samlet tab af arbejdspladser. Og formentlig opstår der nye behov og nye teknologier, når der pumpes milliarder i klima-øer og Power-To-X teknologier.

Selvom det er usikre teknologier for nuværende, så forventer jeg, at vi i Danmark opbygger viden og konkurrencefordele på området, som også vil gavne eksporten. 

Som Rambøll-mand ser jeg selvfølgelig også frem til en national strategi for bæredygtigt byggeri. Det kan styrke danske virksomheder yderligere i det grønne kapløb. Men her må vi vente lidt endnu.

På samme måde mangler vi også en konkret aftale om CO2-afgifter, men her vil der ifølge den nye klimaaftale blive taget højde for dansk konkurrenceevne, og jeg tænker ikke, det er noget, der skræmmer de klimaambitiøse virksomheder, for der ligger globale konkurrencefordele i at være ledende inden for bæredygtighed.

Samtidig er ’grøn omstilling af industrien’ punkt nummer fire på listen af prioriteter, så bl.a. den tunge fremstillingsindustri får hjælp og incitamenter til at omstille sig.

Du nævner klimaambitiøse virksomheder. Mange virksomheder har jo store ambitioner allerede. Men jeg ved, at du er lidt skeptisk over de virksomheder, der sigter mod at blive klimaneutrale. Hvorfor det?

Der er ikke noget galt med store ambitioner. Det skal vi lige huske. Men jeg kan godt frygte, at vi bliver forblændet af de flotte overskrifter. Det, som mange virksomheder sigter mod, er jo reelt blot at blive klimaneutrale inden for deres egen matrikel.

Det lyder da godt. Hvad er problemet med det?

Jo, for at blive lidt tekniske så arbejder man med forskellige scopes inden for klimaområdet. Scope 1 er de udledninger, som kommer fra virksomhedens daglige drift.  Scope 2 kommer fra den energi, som virksomhederne køber for at sikre driften. Altså de ting, virksomheden selv er herre over.

Men der er et tredje scope, som handler om en virksomheds værdikæde. Typisk de råvarer og komponenter, virksomheden skal bruge for at fremstille sit produkt – men også sådan noget som bortskaffelse af affald og rejseaktivitet. Scope 3 indgår ofte ikke i beregningerne, når virksomheder går efter klimaneutralitet, og det er desværre i scope 3, at langt de fleste udledninger finder sted.

Så hvad betyder det helt konkret?

Det betyder, at alt for mange virksomheder bruger tid, penge, ledelseskraft og formentlig deres bedste folk på at blive klimaneutrale i scope 1 og 2 – eller i al fald bevæge sig i den retning – og det får den konsekvens, at man overser scope 3. Man skal jo begynde et sted, men udledningerne i scope 3 er altså i snit 5,5 gange større end i scope 1 og 2. I visse brancher helt op til 10 gange så store.

Man fokuserer populært sagt kun på toppen af isbjerget. Hvis man lagde samme ildhu og ressourcer i at arbejde med hele sin værdikæde, ville det have en langt større samlet impact.

Hvordan det?

Det kan blive meget dyrt at blive helt klimaneutral i scope 1 og 2, fordi de sidste par procenter ofte vil være svære at eliminere.

Så man kan eliminere flere udledninger i værdikæden med den samme indsats og vigtigst af alt; man ville bidrage kraftigt til at igangsætte systemiske forandringer i hele kæden, sådan at hvis en underleverandør på grund af markedsmekanismerne får taget de rigtige skridt til et lav-emissions produkt, kommer det jo flere virksomheder til gavn - ikke kun ens egen. Altså et gode for den samlede branche og i sidste ende for samfundet. 

Endelig vil virksomhederne tage et stort skridt mod en mere cirkulær forretningsmodel med potentielt nye værdistrømme og blive bedre forberedte på det, vi kunne kalde low-carbon economy og mere parate til mulige lovmæssige ændringer og indgreb.

Det virker som en stor mundfuld. Hvordan kommer virksomhederne i gang?

Vi anbefaler dem at lave en indledende scope 3 screening for at få et overblik over de væsentligste områder, de bør arbejde med. Herfra kan der så laves en egentlig baseline og virksomheden kan arbejde med de såkaldte ’science-based targets’. Det kan være svært at få de rette data, men hellere starte med mange og brede data frem for meget specifikke data i dybden.

Når det er gjort, begynder det langsigtede samarbejde, særligt med leverandørerne. Her skal der etableres et vist pres, men mest af alt skal der samarbejdes. Vores erfaring er, at leverandører også gerne vil gøre mere, end de gør. Det momentum, den indsigt og de nye tanker, der opstår i sådan en proces, er helt vitale.

Og hvis det ikke er nok, kan man så ty til klimakompensation?

Ja, men i den rækkefølge. Jeg er dog generelt varsom med at anbefale klimakompensation. 

Hvorfor?

Fordi det ikke virker godt nok. Og i nogle tilfælde heller ikke hurtigt nok. I klimakompensation taler man om, at projekterne skal være ’additional’ – dvs. at de ikke ville have fundet sted uden midler fra kompensation via de CO2 certifikater, som ofte anvendes.

Vi har lavet et omfattende markedsstudie, som viser, at markedet for klimakompensation er ganske komplekst og dermed svært at navigere i for virksomhederne. Der er samtidig meget få projekter, som leverer på forventningerne, og som faktisk er ’additional’.

Endelig er der i mange tilfælde den risiko, at klimakompensation kan være kontra-produktivt, hvis pengene i stedet kunne være brugt på virkelig at få gjort noget ved emissionerne - fx ved at investere i ny teknologi eller produktinnovation. Andre gange er kompensation bare spild af penge, og det kan forhale udviklingen i brancher, hvor der er et reelt alternativ til produktet eller en teknologi, som er moden.

Hvornår er kompensation så relevant?

Fx er oversøiske flyrejser et område, hvor man med fordel kan kompensere, fordi der ikke er et reelt alternativ, hvis man bliver nødt til at flyve. Men man skal stille de rette spørgsmål til aktørerne i markedet og se sig godt for.

Og igen; kompensation må ikke skygge for de mere fundamentale indsatser, man som virksomhed skal i gang med, og man skal være varsom med kommunikation og markedsføring, hvis ens klimaambitioner er bundet op på omfattende kompensation.

Så mit budskab er; smøg ærmerne op og begynd med det, der virkelig gør en forskel; for klimaet, for din konkurrencesituation, for medarbejdere og for samfundet.

Bliv klogere på området med disse artikler:

> Why companies must take full responsibility for their supply chain

> Carbon offsetting; a risky business for businesses

> Climate benefits of carbon capture

 

Om interviewpersonerne:

Thomas Kræmer Schmidt er direktør for Rambøll Management Consultings Strategy & Sustainability Advisory team og hjælper danske og udenlandske virksomheder på vej mod en mere bæredygtig fremtid.

Martin Christiansen er kommunikationschef i Rambøll Management Consulting og skriver bl.a. om bæredygtighed, klima og FNs Verdensmål.

 

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000
Fax:+45 5161 1001

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites