Den kommunale klimaindsats skal i gear nu

Hvis den grønne omstilling skal lykkes, må kommunerne tage en mere aktiv rolle. Det kræver en ny generation af kommunale klimahandlingsplaner, som indeholder bindende mål og som baseres på faktuel viden om den enkelte kommunes CO2-udledning.

Kontakt

Peter Andreas Norn

Markedschef
T: +45 5161 5932

Af Peter Andreas Norn, markedschef, Rambøll Management Consulting 

Den grønne omstilling er for alvor kommet i fokus med den danske klimalov og første nationale klimaaftale, det store fokus på FN’s verdensmål og den kommende udrulning af EU’s gigantiske European Green Deal.

Det er NU, der er politisk vilje og økonomisk råderum for langsigtede løsninger. Den rygvind skal kommunerne udnytte. Men hvordan, gør man det bedst? Det kræver en klar strategi, inddragelse af borgere og interessenter og en bindende klimahandlingsplan.

Lyder det kompliceret? Måske, men det er værre ikke at gøre noget og heldigvis findes metoderne allerede.

Politisk fokus giver økonomisk råderum

En af de kommuner, der sætter fremtidens mål for klimaet, er Middelfart. Kommunen har i mange år arbejdet målrettet med grøn omstilling. Klimachef Morten Mejsen Westergaard siger:

”Klimaet er blevet hot politisk. Det betyder, at der er økonomiske midler til rådighed for de kommuner, der vil gøre en indsats og har en strategi på plads. Med strategien på plads kan man begynde at handle og det er afgørende. Det værste man kan gøre, er ikke at gøre noget”.

Middelfart Kommune har valgt at udvikle deres klimahandlingsplan i regi af DK 2020 projektet, som er baseret på international best practice, støttet af Realdania og gennemført af CONCITO. Rambøll har levet beregningerne – en såkaldt baseline – af kommunens CO2-udledning, som ligger til grund for handlingsplanen.

Indsatsen er begyndt

De fleste kommuner har arbejdet i mange år på klimaområdet. Mange kommuner har allerede i dag kommunale klimaregnskaber, som er udarbejdet i forbindelse med klimakommune-aftalerne med Danmarks Naturfredningsforening, samt en række andre redskaber som fx Agenda 21-strategier og kommunale verdensmålsstrategier.

Kort sagt, der er allerede masser af gode klimaprojekter i gang – og det er godt. Men hvis Danmark skal i mål med den grønne omstilling, er vi nødt til at sætte de enkeltstående projekter ind i et større billede, hvor det bliver synligt, hvor meget de enkelte indsatser påvirker den samlede CO2-udledning. 

Samtidig er det vigtigt, at de kommende klimahandlingsplaner forbinder de kommunale indsatser for klimatilpasning og klimaforebyggelse - og at de forpligtiger til handling inden for alle sektorer.

Klimahandlingsplanerne skal et gear op 

Det kræver, at de kommende kommunale klimahandlingsplaner skifter gear. Fremover skal de være bindende og kunne anvendes til en årlig status på målopfyldelse. Set i det store billede skal de kommunale klimamål flugte med internationale klimamål - og på lang sigt skal kommunale politikker vurderes ift. deres konsekvens for klimaet.

Kort sagt, så kan de kommende klimahandlingsplaner blive et meget centralt, kommunalt styringsredskab. Alternativet er, at målene bliver sat af andre.

Beregninger leverer argumenterne for politisk handling

For at kunne handle fremadrettet er det nødvendigt at vide, hvor man er i dag – og hvor man er på vej hen. Midlet til dette er en baseline. Det vil sige en nulpunktsmåling af CO2-udledningen inden for kommunen, med en tilknyttet fremskrivning af CO2-udledningen frem til fx år 2030 eller 2050. 

Med dette redskab er det muligt at se, hvor kommunen står i dag – og hvor man er i fx 2030 –  hvis ikke man tager nye poliske beslutninger. 

Med fremskrivningen kan kommunen stille scenarier op. Det kan fx være, hvor kommunen vil være i 2030 på et område, hvis man fortsætter som i dag eller alternativt gennemfører nye klimaindsatser.

Med en baseline-måling bliver det også muligt at måle på fremdriften i den grønne omstilling og dermed levere de gode argumenter for at fortsætte indsatsen. Det kan være helt afgørende for den langsigtede politiske opbakning til de grønne projekter, der ofte løber over flere år og med skiftende politiske flertal.

Få indblik i mulige synergier

Med en baseline og fremskrivninger er det også muligt at se på potentielle klimainvesteringer ift. erhvervsudvikling og ift. potentielle synergimuligheder med andre kommunale udgiftsområder.

Samtidig er det vigtigt at holde for øje, at CO2-udledninger inden for de danske kommuners geografi varierer betydeligt. Og at konkrete klimaindsatser afhænger af kommunens konkrete udfordringer og muligheder. Det kan i sig selv være en øjenåbner at præsentere byrådet for den gennemsnitlige CO2-udledning pr. borger set i forhold til landsgennemsnittet.

Selv om det koster noget at foretage en baseline måling og en fremskrivning, kan spildte muligheder og manglende politisk retning hurtigt gøre det betragteligt dyrere at undvære målingen.  

Det store potentiale ligger i en tværgående indsats

For at lykkes med ambitiøse klimahandlingsplaner skal der ifølge Morten Westergaard fra Middelfart Kommune fokus på mere end bare CO2-udledning. Først og fremmest skal alle skal med. Det skal ikke kun være de velstillede, der har råd til at tale om klima. 

Inklusion af borgere og erhvervsliv er også afgørende. Det er vigtigt, at kommunen understøtter initiativer, som andre tager. Derfor er ledelse og forandringsparathed også afgørende. 

De kommunale beslutningstagere skal stille ambitiøse mål, skabe rum for samarbejdspartnere og arbejde på tværs af eksisterende grænser i og uden for den kommunale forvaltning. Skal man lykkes med det, kræver det også, at strategien og handlingsplanen er på plads.


Om artiklen

Denne artikel er baseret på et webinar om kommunale klimahandlingsplaner afholdt af Rambøll i juni 2020. Klimachef Morten Mejsen Westergaard fra Middelfart Kommune deltog i webinaret som oplægsholder.

For yderligere oplysninger kontakt:
Peter Andreas Norn, markedschef, Rambøll Management Consulting
Mail: pno@ramboll.com. Telefon: 5161 5932 

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000
Fax:+45 5161 1001

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites