SDU høster ny indsigt med stor verdensmålsundersøgelse

Mange unge har fokus på klima, og det stiller store krav til landets uddannelsesinstitutioner. Syddansk Universitet øger sit fokus på klima, madspild, affaldssortering og nye verdensmålsuddannelser. Universitetet fik med Rambølls hjælp omfattende indsigt i, om indsatserne matcher de unges forventninger.

Kontakt

Morten Holm Therkildsen

Senior Consultant
T: +45 5161 7823

SDU, Syddansk Universitet, har i flere år haft fokus på den grønne omstilling som institution. I juni 2019 besluttede ledelsen at arbejde mere eksplicit med verdensmålene. Men hvad mon målgruppen tænker?

Hvad ved de unge om verdensmålene? Hvilke mål er de vigtigste? Hvorfor? Og flugter det, SDU allerede gør, med de unges holdninger? De og flere spørgsmål har SDU fået svar på med hjælp fra Rambøll Management Consulting. Det giver ny indsigt og et pejlemærke for det intensiverede verdensmålsarbejde.

Værdifulde indsigter til fremtidigt arbejde

Rambøll hjalp SDU med spørgeramme, stikprøveudvælgelse og dataindsamling, hvor flere tusinde unge blev udvalgt. Godt 1000 unge mellem 18 og 23 år med forskellig uddannelsesbaggrund svarede, hvilket så vidt vides gør undersøgelsen til den største af sin art i Danmark.

Ifølge Jacob Jensen, Head of Analytics på SDU, har det givet værdifulde indsigter at blive klogere på målgruppen:

- Vi kan se, at verdensmålene er ved at blive en kultur, også blandt de unge. Derfor giver det også mening for os at følge med tiden for at være attraktive for studerende og sætte endnu mere ind på verdensmålsagendaen. Den agenda er intuitiv naturlig for os som universitet, så vi gør det faktisk mere for verdens og vores egen skyld end for målgruppens. Det fine er så, at vi med undersøgelsen kan se, at vi deler de ambitioner med de unge, siger Jacob Jensen.

For SDU betyder de nye indsigter konkret, at universitetet skal kommunikere deres nuværende og fremtidige indsats i forbindelse med verdensmålene tydeligere for de studerende. Det gælder de også fysiske rammer og aktuelle tiltag, fx vores omfattende affaldssortering og klimaindsats.

Klima topper hos de unge 

SDU har valgt at gå bredt til værks og fokusere på alle 17 Verdensmål i deres undersøgelse. Jacob Jensen fortæller dog, at de unge – ikke overraskende – kendte mest til Verdensmål 13 om klimaindsats. Hvordan de unge hver især forholder sig til verdensmålene er dog meget forskellig:

- Det er tydeligt, at de unge er vidt forskellige, ligesom det er tydeligt, at de har en klar holdning. Så foran os ligger der et vigtigt arbejde med at kommunikere til og ramme alle typer af vores kommende studerende, så de ved, hvad SDU gør for at leve op til verdensmålene, forklarer Jacob Jensen. 

En svær undersøgelse 

Rambøll Management Consulting foretog dataindsamlingen over foråret. Den bestod af udsendelse via E-Boks og telefoninterviews. Et spændende og udfordrende projekt:

- I Rambøll fylder Verdensmålene også, så det var en skøn dagsorden at arbejde ind i. Fagligt set var det udfordrende, fordi de unge er blandt de vanskeligste målgrupper at få i tale i survey-undersøgelser. Samtidig var der ikke en direkte relation imellem de unge, Syddansk Universitet og FN’s Verdensmål; det gjorde indsamlingen sværere. Derfor er jeg glad for, at det lykkes at få så mange svar, der sikrer undersøgelse en god validitet, siger Morten Holm Therkildsen, projektansvarlig og seniorkonsulent hos Rambøll Management Consulting.

Verdensmålene skal gennemsyre SDU

Undersøgelses data har gjort SDU klar over, at arbejdet med verdensmålene gør en forskel – både for dem selv og for de kommende studerende.

- For os handler det om at bruge disse data til at forstå de unges tilgang, så vi kan skabe en dialog og uddanne de unge til at forholde sig til verdensmålene på en god men også kritisk måde, for vi er jo et universitet, siger Jacob Jensen.

SDU er godt på vej på deres verdensmålsrejse, der nu kan målrettes bedre mod kommende studerende.

- Vores studerende får et introforløb med bæredygtighed og verdensmålene på dagsordenen tilpasset de forskellige studieretninger, ligesom vi også arbejder på egentlige verdensmålsuddannelser for kandidatstuderende, slutter Jacob Jensen.

I alt 5478 nye studerende kan fra september i år få glæde af det skærpede arbejde med FN’s Verdensmål.

Mere om SDU og surveys

Sådan arbejder SDU med klimamål

Mere om SDU’s arbejde med de 17 Verdensmål

> Læs om SDU og målene

 

Dataindsamling fra Rambøll

Bliv klogere på Rambølls tilgang til dataindsamling og surveys

> Sådan arbejder Rambøll med data

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000
Fax:+45 5161 1001

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites