3D teknologi til ejendomsmæglermarkedet

11. december 2018
En avanceret 3D teknologi, der oprindeligt var tiltænkt digital registrering i forbindelse med renoveringsopgaver, rummer også en sidegevinst for ejendomsmæglere. 
3D scannet lejlighed

3D scannet lejlighed

Kontakt

MOD

Morten Dalsgaard

Afdelingsleder, Industry & Buildings
T: +45 5161 7024

Relaterede links

Mere om 3D og andre digitale ydelser

Læs mere om vores digitale ydelser

Af Katrine Gregersen

Matterport 3D teknologi er et virtuelt værktøj, der på mange måder fungerer som Google street view, hvor brugeren kan 'gå' rundt i det indtastede område uden at være der selv.

På samme måde giver 3D scanninger af en bolig en potentiel køber eller lejer mulighed for selv at navigere rundt i boligen og opleve omgivelserne i eget tempo. En slags virtuel gåtur, som giver et reelt helhedsindtryk af boligen. Målet er at øge interessen og skabe opmærksomhed om boligerne hos potentielle købere/lejere, så boligerne sælges eller udlejes hurtigere. 

Hilses velkommen i branchen

Matterport anvendes i vid udstrækning blandt ejendomsmæglere i udlandet, men indtil nu har kendskabet og efterspørgslen i branchen i Danmark været begrænset. Indtil videre har Rambøll leveret scanninger til Lejeboligmægleren, og Frost & Kjøller Ejendomme. 

”Det fungerer rigtig godt. Vi oplever en klart højere konvertering af folk, vi har ude til fremvisning på de boliger, vi præsenterer som 3D scanninger på hjemmesiden. Det skærper tilsyneladende interessen for at se boligen i virkeligheden, når man har haft mulighed for at besigtige den virtuelt først”, siger Joachim Stig Christensen fra Lejeboligmægleren. 

Samme tendens har man konstateret hos Frost & Kjøller Ejendomme. Det skal nu efterprøves via besøgsstatistikker. 

”Hvis det kan dokumenteres, at vi er i stand til at fastholde kunderne længere på hjemmesiden med 3D-læsningen, så er det den vej vi begynder at gå”, siger Lill Christensen fra Frost & Kjøller Ejendomme.

For Frost & Kjøller Ejendomme vil scanningerne blive brugt som supplement til de nuværende videoer og stillbilleder, og målet er, at der fremover skal være en 3D scanning tilgængelig for alle nye boliger.

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites