Bæredygtighed skal skaffe arkitekternes OL til Danmark

5. september 2017
Rambøll er med i kampen om at få International Union of Architects’ verdenskongres til Danmark i 2023.
Danbolig, Z-huset

Danbolig, Z-huset

Af Christina Jørgensen

Dansk arkitektur og bæredygtighed er i fokus, når Arkitektforeningen, Realdania og Wonderful Copenhagen kæmper for at skaffe arkitekternes OL til Danmark. Sammen med Rambøll og en række danske virksomheder, er de gået sammen for at byde på værtskabet af International Union of Architects’ (UIA) verdenskongres i 2023.

Afgørelsen falder den 10. september i Seoul i Sydkorea, hvor dette års UIA-kongres finder sted. Kongressen afholdes hvert tredje år, og 15.000 deltagere fra hele verden forventes at deltage.

Temaet for det danske bud er ’Sustainable Future’ under titlen ’SHAPE 2023’, der står for ’Sustainable and Humane Architecture, Planning and Environment’. Buddet lægger op til, at kongressen afholdes i Bella Center med en række delarrangementer forskellige steder i København, såsom Carlsberg byen, Royal ArenaOperaen og DR koncerthuset. Københavns infrastruktur, byrumsløsninger og initiativer for bæredygtighed er således centrale argumenter i det danske bud.

”Et potentielt værtskab er et oplagt udstillingsvindue for dansk arkitektur og bæredygtigt byggeri. Dansk arkitektur er verdenskendt og vi har en lang tradition for bæredygtigt byggeri – både på et socialt og miljømæssigt plan, ”siger Lars Riemann, Group executive director for Byggeri i Rambøll.

”Hvis vi lykkes med at få kongressen til København, har vi en fantastisk platform til at vise vores projekter og ikke mindst markere vores position inden for integreret- og bæredygtigt design,” siger Michael Reventlow-Mourier, seniordirektør i Rambølls byggeridivision.

København er blandt de 5 endelige kandidater for værtskabet. De andre værtsbyer i spil er: Antalya (Tyrkiet), Baku (Azerbaijan), Kuala Lumpur (Malaysia) og Lausanne (Schweiz).

Følg arrangementet på Twitter under #UIA2023, hvor arkitekter fra Rambøll også vil deltage.

Læs mere om arrangementet her.

Opdatering 11. september 2017: det lykkedes at få verdenskongressen til København - læs mere her

Relaterede projekter

Z-huset, Aarhus Ø

Ny boligbebyggelse med stærkt arkitektonisk greb og udsigt over Aarhusbugten. 

Atrium set fra gangbroen på 2. sal.

Arla Foods Innovation Centre

Arla Nativa er Arla Foods Global Innovation Centre, som er centrum for Arlas produktudvikling til hele verden. Centeret er fysisk placeret i Agro Food Park i Aarhus N, men er et markant center for hele Danmarks landbrugs- og fødevareudvikling.

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000
Fax:+45 5161 1001

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites