Bestseller vælger Rambøll som rådgiver på markant vartegn

10. august 2017
En udvidelse af det eksisterende hovedsæde i Bestsellers hjemby Brande skal rumme et højhus-hotel, der efter planen bliver over 300 meter højt - og dermed Vesteuropas højeste bygning.
BESTSELLER tårn og by fra fugleperspektiv

BESTSELLER tårn og by fra fugleperspektiv

Kontakt

Stefan Højen Væggemose

Stefan Højen Væggemose

Afdelingsleder, Store Projekter Vest
T: +45 5161 4261

Bestseller skal etablere en udvidelse af sit eksisterende hovedsæde i virksomhedens hjemby, Brande, og har valgt Rambøll som ingeniørrådgiver.

Hovedsædet skal rumme detailbutikker for virksomhedens forskellige tøjbrands, kontorer og et højhus-hotel med tilhørende konferencebygning. Højhus-hotellet skal efter planen være over 300 meter og bliver dermed Vesteuropas højeste bygning.

Visionen for projektet er at skabe et markant udstillingsvindue for Bestsellers produkter over for kunder og samarbejdspartnere og samtidig etablere et attraktivt uddannelsesmiljø for medarbejdere.

”Rambøll har samarbejdet med Bestseller i en årrække, og den gode relation har uden tvivl været medvirkende til, at valget faldt på os fremfor de andre tre rådgivere, der bød på projektet”, siger Per Rix Rasmussen, leder af afdelingen for industribyggeri i Rambøll Danmark og overordnet kundeansvarlig.

”Det er et fantastisk spændende projekt, hvor vi skal stå for al ingeniørprojektering og projekteringsledelsen, så vi får mulighed for at vise vores fulde styrke på tværs af Byggeri i Danmark men også internationalt. I projektet bringer vi nemlig også vores stærke internationale kompetencer inden for højhusbyggeri i spil og har koblet specialister på fra Singapore, Dubai, London og Glasgow.

Kontrakten løber over tre år. Det arkitektoniske design udarbejdes af Dorte Mandrup Arkitekter A/S.

Læs mere om projektet her

BESTSELLER tårn og by fra fugleperspektiv

Bestseller, tårn og by

BESTSELLER har valgt Rambøll som rådgiver på alle ingeniørdiscipliner i forbindelse med storstilet udvidelse af virksomhedens hovedsæde i Brande.

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000
Fax:+45 5161 1001

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites