Digital frontløber til Rambølls direktion

6. december 2017
Rambøll henter ny topdirektør til koncernledelsen i en nyoprettet stilling som Group Chief Innovation Officer. Hilde Tonne skal fra 1. januar 2018 drive digitalisering og innovation i Rambøll-koncernen.
Hilde Tonne

Hilde Tonne

Kontakt

Jens-Peter Saul

Jens-Peter Saul

Group Chief Executive Officer
T: +45 5161 1000
Morten Peick

Morten Peick

Senior Group Director, Clients, Communication & Marketing
T: +45 5161 6065

Hilde Tonne har en stærk international profil som leder inden for innovation og digitalisering i telebranchen og olie- og gasindustrien. Hun har været en del af koncernledelsen hos Telenor gennem otte år, blandt andet som Executive Vice President for Group Industrial Development og som Deputy Head for Asien-regionen. Før dette ledte hun Technology & Research i Norsk Hydro ASA, Oil & Energy.

Digitalisering forventes at forandre den rådgivende ingeniørbranche betydeligt i de kommende år, sådan som det er tilfældet for mange andre brancher. Derfor er digitalisering en topprioritet i Rambølls nye 2020 strategi ’Winning Together’.

"Vi ønsker at være i front på den digitale udvikling, og det betyder, at vi som virksomhed også må udvikle os. Hilde er en meget erfaren leder med en bred international karriere fra brancher, der har været præget af hastig digital forandring. Hun er en stærk profil til at drive digitalisering og innovation i Rambøll", siger koncernchef Jens-Peter Saul. 

"Jeg ser meget frem til at bidrage til at føre Rambøll succesfuldt ind i en mere digital fremtid. Digitalisering skal integreres fuldt ud i den daglige drift af virksomheden og definere den måde, vi rådgiver og interagerer med vores kunder på. Nye digitale løsninger og ydelser kræver nye kompetencer, nye måder at arbejde sammen på og et åbent mindset, der er klar til fremtiden. Jeg glæder mig til at drive denne forandring sammen med mine nye kolleger i Rambøll ", siger Hilde Tonne.

I 2016 ledte Hilde Tonne dannelsen af Digital Norway, et fælles initiativ fra de femten største virksomheder i Norge om at etablere et center for at understøtte digitaliseringen af norske virksomheder. Hun er nu leder af Digital Norways Advisory Board.

Hilde Tonne har tidligere haft flere bestyrelsesposter i norske virksomheder og er i dag bestyrelsesmedlem i Danske Bank og bestyrelsesformand for Hafslund AS, et norsk energi- og infrastrukturselskab.

Hun har en kandidatgrad i reservoir engineering og har taget lederuddannelse på INSEAD og IMD. Hun tiltræder stillingen som innovations- og digitaliseringsdirektør i Rambøll 1. januar 2018.

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000
Fax:+45 5161 1001

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites