Energieffektivt byggeri i verdensklasse

16. marts 2016

Rambøll har spillet en nøglerolle i realiseringen af en yderst energieffektiv undervisningsbygning til Syddansk Universitet. Forskere fra universitetet mener, at energieffektiviteten er ”i toppen af verdensranglisten”.

Kontakt

Johannes Thuesen

Johannes Thuesen

Ingeniør
T: +45 5161 5831

Af Morten Korsgaard og Michael Rothenborg

En undervisningsbygning på Syddansk Universitet (SDU) er bygget så energieffektiv, at den indgår i det internationale forskningsprojekt ’Coordicy’.

”Bygningen er i toppen af den internationale verdensrangliste over energieffektive bygninger”, vurderer Bo Nørregaard Jørgensen, centerleder for Center for Energy Informatics på Syddansk Universitet, og leder af Coordicy.

Bygherren, Bygningsstyrelsen, havde i udbuddet forlangt en række performancetests, der blev koordineret af Rambøll, og som stillede krav til både projektering og udførelse.

Yderligere effektivisering på vej

Testene og verificeringerne af især en række installationsmæssige og energimæssige forhold betyder, at der er langt større sikkerhed for, at det lave energiforbrug, der er projekteret, reelt opnås i praksis. Det bekræfter de første driftserfaringer også.

Bygningen ’OU44’ indgår også i SDU’s egen forskning i energieffektivitet – som potentielt vil kunne reducere energiforbruget i bygningen yderligere.
 

Tilfreds bygherre

Direktøren for Bygningsstyrelsen, Gyrithe Saltorp, finder det ”imponerende, at OU44 er leveret med så velfungerende installationer og med et meget lavt energiforbrug”.

”Performancetesten har endnu en gang vist sig at være en effektiv og velegnet måde at sørge for, at de tekniske anlæg fungerer som aftalt. Jeg er særlig glad og tilfreds med, at brugerne på SDU fra start af har fået en velfungerende og driftssikker bygning," siger Gyrithe Saltorp.

Johannes Thuesen fra Rambøll i Odense, der har koordineret energi og performancetests, supplerer:

”Planlægning og gennemførelse af testforløbene greb ind i både projektering og udførelse af byggeriet, og det skabte især et markant fokus på installationsfagene – fagligt og planlægningsmæssigt. Bygherre, driftsfolk og entreprenører deltog i processen, der endte med at blive meget lærerig for alle parter,” siger han.

 
Fakta:
Bygherre (Bygningsstyrelsen), lejere og brugere (SDU), Bygherrerådgiver (Arkitema og Sloth-Møller), Totalentreprenør (TC Anlæg), rådgiver arkitektarbejder (Cubo), rådgiver ingeniørarbejder (Rambøll).
Rambøll har som følge af projektet hjulpet Bygningsstyrelsen med udarbejdelse af et ”Best Practice”-dokument.

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000
Fax:+45 5161 1001

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites