Tættere på at udnytte overskudsvarme fra stort datacenter

26. april 2018
Fjernvarme Fyn har taget første spadestik til Tietgenbyens Varmecentral.
Data center

Data center

Kontakt

Tina Kramer Kristensen

Global Spearhead Director, Energy Systems
T: +45 51618184

Nu er første spadestik til det ambitiøse overskudsvarmeanlæg i Tietgenbyen taget. Anlægget, som bliver det største af sin art i Danmark, skal fremover forvandle overskudsvarme fra det kommende store datacenter i Odense til fjernvarme.

Når anlægget sættes i kommerciel drift i starten af 2020, vil det levere grøn varme til cirka 6.900 odenseanske husstande.

Planmæssig opstart

Aftalen med datacentret blev underskrevet i sommeren 2017. Derefter fulgte modning og udbud af komponenter til varmepumpecentralen. Og nu er processen kommet så langt, at anlægsarbejdet kunne starte planmæssigt lige efter påske.

Varmepumpeanlægget placeres over for det kommende datacenter i Tietgenbyen. Det er en central del af aftalen med datacentret, at strømmen til anlægget skal stamme fra vedvarende energi. Derfor vil den producerede fjernvarme være CO2-neutral.

Idet datacentret leverer overskudsvarmen gratis, vil projektet skabe både et samfundsøkonomisk overskud og understøtte Fjernvarme Fyns ambition om konkurrencedygtige varmepriser.

Danmarks største varmepumpeinstallation

Rambøll er teknisk rådgiver for Fjernvarme Fyn på projektet. Ved at etablere store varmepumper hæves temperaturen på overskudsvarmen fra datacentret, så den kan benyttes i fjernvarmenettet. Det bliver Danmarks til dato største varmepumpeinstallation, og udnyttelsen af overskudsvarme fra datacentre er ikke set i denne skala før andre steder i verden. Varmecentralen bliver derfor designet med et besøgscenter, så teknologien kan fremvises. 

Læs mere om fjernvarme og fjernkøling

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites