Hvad vi ved – og ikke ved – om it i folkeskolen

Af Martin Christiansen

På vegne af Styrelsen for it i folkeskolen (STIL), Kommunernes Landsforening (KL) og Digitaliseringsstyrelsen har Rambøll Management Consulting gennemført en evaluering af indsatsen for it i folkeskolen.

Det er der kommet en længere evalueringsrapport ud af. Vi har bedt projektleder Johanne Køpfli Møller om at opsummere rapportens væsentlige fund for at blive klogere på, hvad vi med rapporten ved om it i folkeskolen – og hvad vi endnu ikke ved.
 
Først og fremmest, hvad var opdraget for evalueringen, kort fortalt?
 
For at understøtte udbredelsen af digitale læremidler i folkeskolen er der foretaget en lang række investeringer i området. Det inkluderer også investeringer i digitale læremidler samt indkøb og implementering af læringsplatforme. Evalueringen blev udbudt med henblik på at belyse resultaterne af de investeringer.
 
Ifølge opdraget var formålet med opgaven dels at evaluere indsatsen for it i folkeskolen (anvendelsen af digitale læremidler og læringsplatforme), dels at bidrage mere viden om, hvordan it bruges og opleves i praksis på skolerne, og hvilke indsatser, der kan støtte og udvikle skolerne. 

Så evalueringen skulle både se bagud og vurdere udviklingen siden 2014 og kigge fremad for at give viden om og forslag til, hvad skolerne har brug for fremadrettet. 

Hvis du skal fremhæve de vigtigste pointer, hvad vil det så være? 

For det første peger vores arbejde på, at digitale ressourcer anvendes meget i folkeskolen, og at det ofte sker i en kombination af forskellige typer af både analoge og digitale ressourcer, fx læringsplatforme, didaktiske digitale læremidler og ikke-didaktiske digitale læremidler. Formålet med indsatsen for it i folkeskolen var at styrke anvendelsen af it i folkeskolen, og rapporten peger altså på, at it i dag anvendes meget og varieret. Og at udbuddet af digitale læremidler er løftet kvantitativt og kvalitativt, hvilket bidrager til en øget anvendelse. Det er i sig selv et vigtigt resultat.

For det andet er det en vigtig hovedpointe, at flertallet af både elever og lærere oplever positive pædagogiske og tidsmæssige effekter af anvendelsen af digitale ressourcer. Dette gælder særligt i forhold til muligheden for at differentiere undervisningen og motivere gennem digitale læremidler, i forhold til at skabe overblik via læringsplatformene og i forhold til at bruge mindre tid på at forberede undervisningen særligt pga. de store fagportaler med eksisterende forløb. Alt sammen elementer, der er vigtige i undervisningen. 

Samtidig viser evalueringen, at der er områder, hvor de oplevede, positive effekter er mere usikre, og at der har været en negativ udvikling i de oplevede positive pædagogiske effekter siden 2014, hvis man ser på undervisningsdifferentiering, motivation og autenticitet. Der er altså enten uforløste potentialer i de digitale ressourcer, eller områder hvor digitale ressourcer ikke kan bidrage positivt til undervisningen.

Derfor vil jeg som den tredje, vigtige hovedpointe fremhæve, at det er i den varierede brug af mange forskellige ressourcer, herunder den varierede anvendelse af forskellige analoge og digitale ressourcer, at de største muligheder ligger. I interviews giver flere elever og lærere udtryk for, at de ikke begejstrede for de forløb, der er taget direkte fra en fagportal. Både elever og lærere giver udtryk for, at de en gang imellem savner bøger. Der er altså i rapporten ingen påstand om, at digitale ressourcer alene er en løsning. Men digitale ressourcer kan noget særligt og anvendes de hensigtsmæssigt- sammen med andre ressourcer - kan det skabe nye muligheder i undervisningen.

Er der andre fund, som er vigtige at få med?

Ja, der er faktisk en ting mere, jeg vil fremhæve. Selv om rapporten peger på nogle generelle tendenser, så viser den netop også, at variationen er enorm. Der er lærere, der næsten ikke anvender digitale ressourcer, eller som anvender dem uden at udnytte de særlige potentialer, som de ressourcer har. Der er lærere, der oplever negative effekter af digitale ressourcer, og elever der oplever, at de lærer mere, hvis it ikke fylder så meget i undervisningen. 

Hvorfor?

Fordi lærernes fortrolighed med de digitale ressourcer har så stor betydning - derfor er det nødvendigt at fokusere mere på, hvornår digitale ressourcer reelt bidrager med kvalitet i kerneopgaven. Af samme grund har vi i vores beskrivelse af de fremadrettede behov et fokus på opkvalificering af lærerne og på at skabe rammerne for gode faglige debatter om, hvornår it skaber kvalitet i skolen og lige så væsentligt hvornår it ikke skaber kvalitet. 
 
Det var så, hvad vi ved – kort opsummeret. Hvilke områder kalder på mere viden? Er der eksempelvis noget, vi ikke ved endnu?

Ja, det er der. For eksempel hvorvidt eleverne rent faktisk er blevet dygtigere eller trives bedre med mere it.

Evalueringen er designet til at måle oplevet effekt af den eller de digitale ressourcer, som de deltagende fagprofessionelle har valgt at anvende i et givent læringsforløb. Fokus er altså på at spørge de fagprofessionelle, om de oplever, at forskellige digitale ressourcer, i en given situation, har været en hjælp eller en barriere i deres arbejde, sammenlignet med en situation uden digitale ressourcer. Her har over 9.000 elever og 1.800 lærere og pædagoger i evalueringen vurderet deres oplevede effekter af digitale ressourcer i dagligdagen. Det har selvsagt nogle implikationer for, hvad vi kan sige noget om.

Og hvad er det for nogle?

Dels måles der på de effekter, som digitale ressourcer kan - eller ikke kan - realisere gennem den måde, de anvendes på. Der er altså tale om en måling af de oplevede effekter af anvendelsen af de digitale ressourcer – og ikke en måling af effekten af digitale ressourcer isoleret fra, hvordan de anvendes. 

Og dels er der fokus på, hvad de fagprofessionelle oplever, at de digitale ressourcer kan bidrage med i kerneopgaven, nemlig undervisningen. Ud over spørgsmål om motivation, måles der i spørgeskemaet til og interviewene med de fagprofessionelle ikke på oplevet effekter på elevniveau. Evalueringen kan dermed ikke konkludere noget om, hvorvidt eleverne bliver dygtigere. Det vil være rigtig spændende at belyse, men det vil i sagens natur kræve et helt anderledes undersøgelsesdesign for at give et validt svar.

Så evalueringen er designet til give at et samlet billede af anvendelse og oplevede effekter af digitale ressourcer (alle eksisterende didaktiske digitale læremidler, ikke-didaktiske digitale læremidler og læringsplatforme). Det gør dog, at det ikke er muligt at konkludere på betydningen af specifikke digitale ressourcer anvendt i specifikke sammenhænge. 

Hvad kan vi uddrage af det?

Ja altså, det betyder, at der sandsynligvis vil være en række konkrete digitale ressourcer, der har andre potentialer eller udfordringer, end dem, vi har fremhævet her. På samme måde vil der være digitale ressourcer, der i højere eller lavere grad kan bidrage til de oplevede effekter, som præsenteres i rapporten. Alt i alt betyder det, at rapporten ikke belyser, hvordan specifikke, digitale ressourcer kan anvendes i undervisningen og med hvilke resultater, da dette vil afhænge af den konkrete digitale ressource. Igen – det kunne være interessant at få belyst, men det har ikke været sigtet med den her evaluering. 

Fakta: Rapportens datagrundlag

Evalueringen bygger på en hypotesedrevet tilgang, hvor data systematisk er indsamlet til afdækning af en række hypoteser, som er udviklet på baggrund af et desk-studie af eksisterende forskning og rapporter.

Data til belysning af hypoteserne består af:

1. Survey blandt 9.512 elever fra udskolingen
   
   
2. Survey blandt 1.707 lærere og 180 pædagoger
   
   
3. Survey blandt 306 ledere
   
   
4. Casebesøg på 24 skoler. På hvert casebesøg er der gennemført interviews med elever (primært i udskolingen), lærere, pædagoger, ledere, forældre og hvis muligt ressourcepersoner som fx it-vejledere. Disse casebesøg har haft fokus på at forklare, eksemplificere eller modificere tendenserne i de gennemførte surveys.
   
   
5. Telefoninterviews med 92 kommunale repræsentanter, der særligt har haft fokus på at belyse a) den kommunale understøttelse af anvendelsen af it i folkeskolen, b) centrale økonomiske ressourcer til it i folkeskolen og c) forventninger til fremtiden.
   
   
6. 15 telefoninterviews og to workshops med en lang række interessenter til a) validering af de oprindelige hypoteser, b) validering af analysens konklusioner, c) belysning af de oplevede effekter af puljen til kommunernes indkøb (særligt producenter af læremidler) samt endelig e) belysning af forventninger til fremtiden.

Evalueringen bygger således på omfattende data både kvalitativt og fra flere survey-undersøgelser. Alle analyser i evalueringen bygger på triangulering af datakilder (surveys og interviews) og så vidt muligt med inddragelse af perspektiver fra alle relevante respondentgrupper (elever, fagprofessionelle, ledere, kommunale repræsentanter, mv.).

I de få tilfælde, hvor de forskellige datakilder ikke understøtter den samme konklusion, er dette tydeligt skrevet frem i analysen. Samlet set er der altså tale om et solidt datamateriale om brugernes egne oplevelser med digitale læremidler og læringsplatforme.   

Ultimo 2018 forventes en række formidlingsmaterialer, der produceres til især pædagogisk personale, skoleledere, forvaltninger, professionshøjskoler og producenter af digitale læremidler.

Læs hele rapporten, "Evaluering af it i folkeskolen".