Danmarks sikreste fængsel indvies

27. september 2017

Justitsminister Søren Pape Poulsen klipper onsdag snoren ved den officielle åbning af Storstrøm Fængsel. Rambøll har været totalrådgiver på det teknisk udfordrende byggeri, der har knap 300 overvågningskameraer. 

Storstrøm Fængsel - set udefra. Foto: Torben Eskerod

Storstrøm Fængsel - set udefra. Foto: Torben Eskerod

Kontakt

Esben Thygesen

Projektleder
T: +45 51618269

”Et projekt som Storstrøm Fængsel hører til de sjældne ”, siger Esben Thygesen, Senior Projektchef i Rambøll: 

"Det har været et udfordrende byggeri, der af indlysende grunde har stillet særlige krav til sikkerhed både på konstruktionssiden og i forhold til elektronisk sikring. Med en grund på 130.000 m2 har der været tale om en af landets største byggepladser med koordinering af grænseflader mellem mere end 20 fagentrepriser. Vi står i dag med et rigtig flot resultat, og derfor er det også med en vis stolthed, at vi afleverer fængslet til Kriminalforsorgen". 

Sikringen af fængslet er baseret på en kombination af elektronisk sikring og bygningsmæssige sikringsløsninger. Omfanget af forskellige sikringsinstallationer er baseret på den nyeste teknologi, og den fysiske opbygning af fængslet gør det til Danmarks sikreste. Alene antallet af overvågningskameraer på knap 300 stk. er hidtil uset.

Bedre projektkoordinering

Rambøll har været totalrådgiver på opgaven, som er løst i konsortium med C.F. Møller.

Rambøll har haft konsortieledelsen siden opstart af udførelsen og har desuden stået for byggeledelsen. Dermed har Rambøll haft ansvaret for såvel byggeledelse som koordinering af arkitekt- og ingeniørfagtilsyn samt tilsvarende projektopfølgning. 

"I modsætning til andre milliardbyggerier vi ser i disse år har bygherre altså her valgt et set-up, hvor én rådgiver har ansvaret for, at projektafklaringer sker ét sted og beslutninger træffes ét sted. Det giver langt bedre betingelser for styring og koordinering af projektet ikke mindst i forhold til entreprenørerne”, siger Esben Thygesen.

Fængslet er Danmarks største lukkede fængsel med plads til 250 indsatte, ligesom det bliver arbejdsplads for det samme antal ansatte. Bygningsarealet er 36.500 m2. Fængslet består af 10 bygninger, herunder fire normalafdelinger, en særligt sikret afdeling, et aktivitetshus med bl.a. en kirke, særlige besøgsafsnit, administration og et personalehus.

Fængslet tages i brug ved udgangen af oktober.

Læs mere om Storstrøm Fængsel

Luftfoto af Storstrøm Fængsel på Falster

Storstrøm Fængsel, Nordfalster

På Falster ligger Danmarks største lukkede fængsel med plads til 250 indsatte. Fængslet er samtidig Danmarks sikreste.

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000
Fax:+45 5161 1001

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites