Køn og corona; Sådan kan vi vaccinere mod virussens kønnede slagside

28. maj 2020
Blandt medier og politikere er corona kendt som en virus, der ikke diskriminerer. Den kan ramme alle. Og så alligevel. Noget tyder nemlig på, at corona har en kønnet slagside – eller flere faktisk, hvis vi ser på både de kortsigtede og langsigtede konsekvenser. Rambøll giver et bud på et overset redskab til at vaccinere mod slagsiderne.

Kontakt

Gine Maltha-Rasmussen

Konsulent
T: +45 5161 5162
M: +45 5161 5162

Af Gine Maltha-Rasmussen

Hos nogle bliver COVID-19 kun et forkølet forsøg på at svække kroppens immunforsvar. Andre er knap så heldige. Blandt medier og politikere er corona kendt som en virus, der ikke diskriminerer. Den kan ramme alle. Og så alligevel. Noget tyder nemlig på, at corona har en kønnet slagside – eller flere faktisk, hvis vi ser på både de kortsigtede og langsigtede konsekvenser. Det dykker vi ned i i denne artikel og giver et bud på et overset redskab til at vaccinere mod slagsiderne.

Når politikere jagter en bæredygtig genopretning af samfundet i den kommende tid, må de kigge grundigt i det økonomisk-politiske medicinskab. Lidt gemt væk, næsten uåbnet finder de et remedie kaldet ligestillingsvurdering. Ligesom ’Sundhed og Trivsel’ er ’Ligestilling mellem kønnene’ ét af FNs verdensmål, og ligestilling må naturligvis indgå som bagtæppe, når vi tager begrundede beslutninger om samfundets genopretning. 

Men et bagtæppe skal ikke syes sammen af anekdoter og antagelser. Den røde tråd i at foretage begrundede beslutninger er data. Data, og ikke mindst kønsopdelte data, er uundværligt, når vi søger at genfinde balancen i den økonomiske, sociale og miljømæssige samfundsbundlinje.

Men hvordan det? Før vi kommer så langt, må vi dog først tage et kig på køn og corona for at forstå, hvad de to har med hinanden at gøre.

Hvordan påvirker corona-virussen mænd og kvinder forskelligt? 

I Danmark har den offentlige debat i relation til corona og køn fokuseret på de direkte sundhedsmæssige konsekvenser, dvs. hvem der bliver mest smittet og hårdest ramt af smitten. 

Data viser umiddelbart, at mænd får mere alvorlige sygdomme end kvinder og i højere grad dør af sygdommen. Corona-virussen kan således få direkte og fatale konsekvenser for mænd især. På længere sigt ser konsekvenserne imidlertid ud til at have en slagside for kvinder. Fra en række internationale kilder, kan vi udlede hypoteser om, at coronakrisen blandt andet vil øge løngabet mellem mænd og kvinder. 

Forståelsen af, hvordan corona-virussen rammer, har været et nødvendigt første skridt i bekæmpelsen af virussen. Hvis vores sundhedsmæssige respons på pandemien skal være effektiv, er det vigtigt at kende smittetendensen på tværs af køn. Kønsopdelte data har således også været en integreret del af Statens Serum Instituts overvågning over forekomsten af smitte i samfundet. 

Biologi og adfærd

Myndighederne forsøger også at forstå de bagvedliggende årsager til de sundhedsmæssige kønsforskelle. Er der biologiske årsager? Fx tyder forskning på, at kvinders immunsystem mere aktivt bekæmper virus, når det udsættes for angreb, og at kvinder ofte producerer flere antistoffer, når de vaccineres. Men de kulturelle og adfærdsmæssige årsager bør også belyses. Tidligere – før corona - er det fx bevist, at mænd er mindre tilbøjelige til at vaske hænder - og at bruge sæbe, når de rent faktisk vasker hænder. Samtidig er det kendt, at mænd er mindre tilbøjelige til at søge lægehjælp.

Målet må derfor være at tilrettelægge initiativer, der effektivt imødekommer de sundhedsmæssige konsekvenser for mænd - uden at skabe utilsigtede konsekvenser for kvinder. Så selvom vi, via data fra Statens Serum Institut, kender til de direkte konsekvenser af corona, er det så meget desto vigtigere at indsamle viden om de adfærdsmæssige kønsforskelle. 

Corona-virussens betydning for løn og karriere

Hvordan de samfundsøkonomiske konsekvenser af pandemien har ramt kvinder og mænd forskelligt har dog, i forhold til de sundhedsmæssige konsekvenser, ikke været meget i søgelyset i Danmark. Fra en række internationale kilder kan vi dog udlede hypoteser herom. En af hypoteserne er, at coronakrisen vil øge løngabet mellem mænd og kvinder.

Kort fortalt er antagelsen bag todelt. For det første fordi mænd i højere grad end kvinder arbejder i stillinger, som kan varetages hjemmefra og som er samfundskritiske. Kvinder arbejder i højere grad end mænd i hotel, restaurations- og detailbranchen. Brancher som er hårdt ramt af samfundets nedlukning. Man antager derfor, at flere kvinder end mænd får stukket en fyreseddel i hånden i denne tid. Og en fyreseddel under en økonomisk krise kan have langvarig og negativ indvirkning på fremtidig indkomst og jobsikkerhed. 

For det andet tyder meget på, at kvinders andel af ubetalt omsorgsarbejde og huslige opgaver steg brat og måske fortsat stiger. Med lukning af skoler og arbejdspladser og øget behov for at passe på ældre og sygdomsramte familiemedlemmer, er det sandsynligt, at kvinders ubetalte arbejdsmængde ligger betydeligt højere end mændenes. Det kan gå ud over kvinders muligheder for at løfte deres arbejdsopgaver på lige fod med mænd, hvilket kan have betydning for progression i karrieren, kommende lønforhøjelser, og i sidste ende om de beholder deres job, enten fordi de selv siger op, eller fordi deres arbejdsgivere ikke vil beholde dem.

Det kan lyde som gætterier. Om end det er kvalificerede gætterier baseret på indgående arbejde med ligestilling, så har vi i Danmark ikke opdateret data til at belyse den slags samfundsøkonomiske konsekvenser. Det betyder desværre også, at vi ikke kan designe og vurdere, hvilke initiativer, der bedst imødekommer konsekvensen. Vi kan omvendt også risikere at behandle en formodet konsekvens uden et databaseret argument, baseret alene på anekdoter og begrundede antagelser.

Hvis de begrundede antagelser, at corona-virussen rammer mænd og kvinder forskelligt, er korrekte, bør beslutningstagere som sagt inddrage viden om kønsforskellene, når initiativer til genopretning af samfundet designes og implementeres. Det gøres bedst ved at ligestillingsvurdere de enkelte genopretningsinitiativer. Hermed er vi fremme ved det ’hengemte’ remedie.

Ligestillingsvurdering som metode 

Ligestillingsvurdering er en metode til at indarbejde et køns- og ligestillingsperspektiv i offentlig forvaltning og planlægning, hvor det er relevant. Når en ligestillingsvurdering foretages, fokuseres på hvorvidt de forskelle, der måtte være mellem kvinder og mænd, giver anledning til særlige indsatser, eller til at den indsats, der arbejdes på, skal udformes anderledes for at nå den relevante målgruppe. Aktørerne skaber altså ligestilling i indsatserne ved at tage højde for, hvornår der er behov for samme indsats for mænd og kvinder. Og ligeledes hvornår der er behov for forskellige indsatser for at give mænd og kvinder samme muligheder. 

Ligestillingsvurdering er en internationalt anerkendt strategi og metode, kendt som gender mainstreaming. Danmark er internationalt forpligtet til at ligestillingsvurdere gennem EU. Den internationale forpligtelse er derfor også skrevet ind i Ligestillingsloven, hvor det fremgår, at ligestilling skal integreres i al offentlig planlægning og forvaltning. Det forhold kan ikke understreges nok.

Initiativer er som udgangspunkt kønsneutrale. Virkningerne af et initiativ kan imidlertid være af større betydning for det ene frem for det andet køn. Det kan betyde, at initiativet i mindre grad får den tilsigtede effekt. Et initiativ kan også have en utilsigtet negativ konsekvens for det andet køn. Derfor skal de politiske beslutningstagere være bevidste om kønsaspektet fra begyndelsen. 

Ingen ligestillingsvurdering uden fakta og data

Ligestillingsvurdering af relevante initiativer bidrager til, at beslutningstagere er mere skarpe på, hvilke konsekvenser konkrete initiativer har i forhold til mænd og kvinder. Når beslutningstagere inddrager den viden i design og implementering af initiativer, opnår de mere effektiv ressourceudnyttelse, bedre kvalitet i indsatsen og fremmer dermed ligestilling mellem mænd og kvinder.

Arbejdet med ligestillingsvurdering forudsætter, at vi har et overblik over adfærden på det pågældende område og kender til de kønsmæssige forskelle og virkninger. Her er fakta og kønsopdelte data afgørende, og vi må gøre mere i dansk sammenhæng for at tilvejebringe den rette data, så vurderingen ikke foretages ud fra formodninger, anekdoter og forforståelse om køn. For hvad vi ikke ved, kan vi ikke handle på.

Det er ikke tilstrækkeligt at observere kønsforskelle. Det er således også nødvendigt at analysere de bagvedliggende årsager, hvad end de er biologiske og/eller adfærdsmæssige. Det er netop kilden til ligestillingsvurdering. Lykkedes vi ikke med at ligestillingsvurdere de relevante initiativer formår vi ikke at designe genopretningen af samfundet effektivt og med ønsket effekt. Dermed kan genopretningen vise sig mindre balanceret, mindre bæredygtig, end vi alle forventer. 

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000
Fax:+45 5161 1001

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites