Luftforurening i verdensarv-områder kortlagt

5. juli 2017

De populære krydstogtskibe i de norske fjorde efterlader markante spor af forurening. Rambøll har målt den og foreslår, at miljøkravene til skibenes motorer skærpes.

Af Charlotte Ankerstjerne og Michael Rothenborg

De norske fjorde tiltrækker hvert år titusinder af turister fra hele verden. De fleste af dem ser på vandet og fjeldene fra et krydstogtskib, der desværre efterlader et markant aftryk på disse UNESCO verdensarv-områder, nemlig forurening fra motorerne.

Hidtil har der været begrænset viden om, hvordan forureningen påvirker naturen, og om den udgør en sundhedsrisiko for de lokale beboere. Derfor bad det norske Sjøfartsdirektoratet Rambøll om at undersøge sagen og kortlægge forureningen fra krydstogtskibene fra maj-september 2016.

Et team fra Rambøll Norge, Finland og USA afleverede en rapport med anbefalinger til direktoratet, der blev offentliggjort på websitet i maj 2017.

“Niveauet for kvælstofdioxid overstiger nogle gange den tilladte grænse, og det kan have negative indvirkning på menneskers helbred. Den primære kilde til dette er krydstogtskibe, og de fleste af disse er bygget før år 2000 og har således ikke moderne motorer. Derfor har vi blandt andet foreslået Sjøfartsdirektoratet at kræve højere motorstandarder for skibene”, fortæller Hanne Weggeberg, specialkonsulent inden for luftkvalitet, Rambøll Norge.

Det var ikke nogen let sag at måle udledninger fra krydstogtskibene i de norske fjorde: Det inkluderede både tekniske data om hvert eneste skib fra internationale databaser, positionsdata om skibenes færd og de nyeste og mest præcise meteorologiske modeller – der skulle tage højde for den meget stejle topografi.

Sjøfartsdirektoratet overvejer nu, hvilke konkrete virkemidler man skal bruge i kampen mod luftforureningen.

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000
Fax:+45 5161 1001

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites