Rambøll: Miljøvurdering af Lynetteholm bygger på mere end et enkelt studie

27. april 2022
Rambøll afviser kritik af miljøkonsekvensrapporten (VVM) for etablering af Lynetteholm. Udover et amerikansk studie bygger vurderingerne i rapporten på data fra en række danske infrastrukturprojekter samt flere tekniske baggrundsstudier af de lokale forhold i det sydlige Øresund. Rambøll fastholder konklusionen i rapporten, at klapningen i det sydlige Øresund ikke medfører væsentlige negative konsekvenser for havmiljøet.

Stine Gro Jensen

Stine Gro Jensen

Afdelingsleder, Impact Assessment Øst
M: +45 5161 16 12

Maj Westh Johansen

Media Relations Manager, Rambøll Danmark
T: +45 51611893

Rambøll står ved konklusionen i miljøkonsekvensrapporten for etablering af Lynetteholm, at klapningen i det sydlige Øresund ikke medfører en væsentlig påvirkning af vandområdernes tilstand eller hindrer målopfyldelse af vandets økologiske og kemiske tilstand.

Der har været kritik af brugen af et amerikansk studie som baggrund for miljøkonsekvensrapporten.  Miljøkonsekvensrapporten bygger imidlertid på mere end det enkelte studie, herunder data fra en række danske infrastrukturprojekter samt flere tekniske baggrundsstudier af de lokale forhold. Rambøll mener dermed fortsat, at det amerikanske studie sammenholdt med den øvrige data, der indgår i vurderingen, kan anvendes ved miljøvurderingen af etableringen af Lynetteholm.  

”Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen veletableret praksis for vurdering af næringsstoffrigørelse ved klapning i danske farvande. I vores vurdering indgår derfor et ældre amerikansk studie, som er et konkret videnskabeligt studie af frigivelse af næringsstoffer fra klapning. Resultaterne har vi sammenholdt med data fra en række danske infrastrukturprojekter, blandt andet Storebæltsbroen og Femern Bælt-forbindelsen, hvor det fremgår, at frigivelsen af næringsstoffer er på samme niveau som i det amerikanske studie. I vores miljøvurdering indgår derudover også flere tekniske baggrundsstudier af de lokale forhold i det sydlige Øresund udført af andre førende specialister, herunder specifikke undersøgelser fra DHI, som blev udvalgt af By & Havn til at vurdere virkninger på miljøet ved sedimentspredning ved etablering af Lynetteholm,” siger Stine Gro Jensen, projektdirektør og afdelingsleder for miljøvurdering i Rambøll. 

”På den baggrund kan vi konkludere, at den samlede næringsstoffrigivelse fra klapningen i det sydlige Øresund ikke medfører væsentlige negative konsekvenser for havmiljøet,” siger Stine Gro Jensen. 

Miljøkonsekvensrapporten har været til grundig gennemgang hos de danske myndigheder, som har godkendt den. 

 

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites