Rambøll om miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm: Det amerikanske studie kunne være udeladt uden konsekvenser for miljøvurderingens konklusioner

6. maj 2022
Flere danske medier fremhæver fejlagtigt, at en ældre amerikansk forskningsartikel spiller en bærende rolle for miljøkonsekvensvurderingen af Lynetteholm. Det amerikanske studie kunne have været udeladt fra miljøkonsekvensrapporten, uden at vurderingen ville være faldet anderledes ud. Det ensidige fokus på det amerikanske studie risikerer at bidrage til, at beslutningen om klapningen kommer til at bygge på et forkert grundlag.

Kontakt

Maj Westh Johansen

Media Relations Manager, Rambøll Danmark
T: +45 51611893

En ældre amerikansk forskningsartikel spiller fejlagtigt en hovedrolle i den kritik, som danske medier de seneste uger har rejst mod miljøkonsekvensvurderingen af Lynetteholm i København. 

”Påstanden om, at miljøkonsekvensvurderingen af Lynetteholm alene baserer sig på en amerikansk forskningsartikel fra 1981, og at artiklen er en bærende del i den samlede vurdering af, hvad klapningen vil betyde for havmiljøet i det sydlige Øresund, er helt forkert,” siger Stine Gro Jensen, projektdirektør og afdelingsleder for miljøvurdering hos Rambøll.

”Vi har inkluderet den amerikanske artikel, fordi den er en af de få videnskabelige artikler om frigørelse af næringsstoffer ved klapning, der findes. Men studiet kunne i princippet være udeladt fra vores vurdering, uden at det havde påvirket vores konklusion om, at klapningen i det sydlige Øresund ikke medfører væsentlige negative konsekvenser for havmiljøet. Der er enormt strenge krav til en miljøkonsekvensvurderingsrapport, og derfor ligger der en lang række tekniske baggrundsrapporter til grund for den samlede vurdering,” siger Stine Gro Jensen. 

Miljøkonsekvensvurderingen baserer sig på et solidt, teknisk grundlag

Den tekniske baggrundsrapport, som Rambøll har brugt til at antage, at 1 procent af kvælstof frigøres til vandfasen i det sydlige Øresund, er skrevet af den uafhængige, internationale rådgivnings- og forskningsorganisation Dansk Hydraulisk Institut (DHI) og har titlen ”Teknisk baggrundsrapport nr. 1, Hydrauliske undersøgelser”. Rapporten beskriver frigivelsen af næringsstoffer i forbindelse med gravespild, og inkluder blandt andet data fra en række danske infrastrukturprojekter, herunder Femern Bælt, Storebælt og Grådybet ved Esbjerg. Data og resultater i rapporten kan også anvendes hvad angår frigivelse af næringsstoffer under klapning. Der indgår i rapporten også flere tekniske baggrundsstudier af de lokale forhold i det sydlige Øresund såsom strømningsforhold og sedimentspredning. Rapportens vurdering af, at der frigives kvælstof i størrelsesordenen på 1 procent ud fra blandt andet tre sammenlignelige danske anlægsprojekter, er på samme niveau som det amerikanske studie. Det amerikanske studie er taget med i miljøkonsekvensrapporten for at underbygge disse data, og det amerikanske studie kunne have været udeladt fra miljøkonsekvensrapporten, uden at vurderingen ville være faldet anderledes ud.

Klapningen i det sydlige Øresund medfører ikke væsentlige negative konsekvenser for havmiljøet

”De 11 ton biotilgængeligt kvælstof, der potentielt tilføres det sydlige Øresund hvert år i to år ved klapningen af Lynetteholm-sediment, skal ses i forhold til den øvrige tilførsel af biotilgængeligt kvælstof til området på ca. 1.000 ton fra land og ca. 10.000 ton fra Østersøen, som stammer fra oplandet generelt. På denne baggrund er klapningsbidraget vurderet som mindre betydeligt,” siger Stine Gro Jensen.  

Herudover har myndighederne besluttet, at der skal gennemføres kompenserende tiltag, som modsvarer det udledte merbidrag af kvælstof til vandområde Køge Bugt. Når disse tiltag bliver gennemført, vurderes det, at kvælstoffrigørelse fra klapning af havbundsmateriale fra Lynetteholm-projektet ikke vil påvirke muligheden for at opnå målsætningen om god økologisk tilstand i vandområde Køge Bugt.  

Sådan har Rambøll anvendt den tekniske baggrundsrapport til at antage, at 1 procent af kvælstof frigøres til vandfasen i det sydlige Øresund

I den tekniske baggrundsrapport ”Teknisk baggrundsrapport nr. 1, Hydrauliske undersøgelser” fra DHI fremgår det på side 420 i bilag B, Tabel B-4, at den samlede frigivelse af biotilgængeligt kvælstof er 0.99% (dvs. 1,0%). 

 

Tallene i tabellen viser frigivelse af næringsstoffer under iltede og ikke-iltede forhold i forskellige tidsintervaller. Størstedelen af materialet, som klappes i det sydlige Øresund i forbindelse med Lynetteholm-projektet, vil falde ned på havbunden under iltede forhold inden for kort tid (mindre end 24 timer). Ser man på medianværdien (50% percentil), som vurderes at være det mest relevante interval, viser analyseresultaterne, at der frigives 0,99 % (= 1 %) biotilgængeligt kvælstof fra havbundsmaterialet.

Vurderingen af, at der frigives biotilgængeligt kvælstof i størrelsesordenen på netop 1 procent ud fra blandt andet tre sammenlignelige danske anlægsprojekter, er derfor på samme niveau som i det amerikanske studie.

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites