Lysdesigner blandt Danmarks toptalenter

19. april 2018
Lysdesigner, Sabine Møller, er i dag kåret som en af landets hundrede skarpeste talenter. Bag kåringen står Berlingske Business Magasin, der i den årlige Talent 100 udgivelse fremhæver de særligt dygtige under 35 år.
Lysdesigner Sabine Møller, Rambøll

Lysdesigner Sabine Møller, Rambøll

Kontakt

Michael Reventlow-Mourier

Michael Reventlow-Mourier

Country Market Director, Architecture, Landscape & Urbanism
T: +45 5161 2568

Den 30-årige lysdesigner høster ikke mindst anerkendelse for sin strukturerede tilgang til komplekse designprocesser, hvor hendes fokus på kommunikation og tæt koordinering med kunde og samarbejdspartnere bidrager til smidige projektforløb og løsninger i høj kvalitet.

”Det er uden tvivl en ære at være kåret som en del af Talent 100 – både for mig personligt, men i høj grad også for belysningsbranchen som helhed. Lys er ofte en ubemærket, men vigtig niche inden for byggeri. Lysets kvalitet har ofte været et overset parameter, for selvom vi ved at lyset påvirker menneskets velbefindende og trivsel, bliver den viden ikke altid udnyttet. Med kåringen og dermed anerkendelsen fra Berlingske Business sætter vi i højere grad fokus på lysets betydning og ikke mindst dets potentiale”, siger Sabine Møller.

Kunden i spotlightet

Sabine er lysdesigner i afdelingen Arkitektur & Integreret design i København. Gennem en række projekter har hun oparbejdet solid erfaring inden for belysning i alle byggeriets faser og har specialiseret sig i, hvordan lyset kan understøtte den arkitektoniske fortælling, lysets betydning for menneskets trivsel og ikke mindst de tekniske specifikationer, som sikrer god lyskvalitet.

”Sabine har stor kundeforståelse og gør en dyd ud af at sætte sig ind i kundens behov og projektets bedste. Hun varetager den direkte kundekontakt med en professionalisme og ansvarsfølelse, der gør hende særdeles vellidt som rådgiver. Sabine har desuden en værdifuld sans for at bringe de rette kollegaer i spil, der kan bidrage til at skabe merværdi til projekterne”, siger Charlotte Møller, afdelingsleder af Arkitektur & Integreret design - Privat & Offentlig - Kbh.

Sabine startede som lysdesigner i Rambøll i 2016.

Læs Berlingske Business' omtale af Talent 100 her og om kåringen af Sabine Møller her

 

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites