Nyt opkøb understøtter bæredygtigt byggeri

4. december 2018
Rambøll har købt Art Andersen, der er specialiseret i design af afskærmnings- og facadeløsninger. Opkøbet imødekommer markedets stigende efterspørgsel efter komponenter, der understøtter bæredygtigt byggeri. 
Mærsk Tårnet. Foto: Adam Mørk

Mærsk Tårnet. Foto: Adam Mørk

Kontakt

Ib Enevoldsen

Ib Enevoldsen

Managing Director, Rambøll Danmark
T: +45 5161 6674

Med opkøbet af Art Andersen tilføres Rambøll nogle ganske unikke, kreative kompetencer inden for udvikling og fremstilling af dynamisk afskærmning på bygningsfacader. Det gælder både i forhold til styring af lysindfald, indkig, støjdæmpning og energieffektivitet.

 Opkøbet af Art Andersen løfter Rambølls ydelser inden for æstetiske og bæredygtige facadekomponenter og bidrager dermed til spændvidden og kvaliteten af de helhedsløsninger, der leveres til kunderne, inden for såvel arkitektur som ingeniørdesign.

”Vores kunder efterspørger i stigende grad løsninger, der bidrager til bæredygtigt byggeri, som både kan honorere krav til energieffektivitet og samtidig tilbyde et rart indeklima, hvor dagslys inviteres ind, mens uønsket støj holdes ude. Med opkøbet af Art Andersen vil Rambøll kunne levere endnu stærkere facadeløsninger, der både imødekommer funktionalitet og samtidig løfter bygningens kvalitet og arkitektoniske udtryk. Vi ser frem til at samarbejde med alle Art Andersens kunder, som fortsat vil modtage samme service og ydelser”, siger Ib Enevoldsen, adm. direktør for Rambøll Danmark.

Art Andersen har siden 1988 været et kreativt og eksperimenterende designlab, hvis særlige ekspertiser har medvirket til de markante facadeløsninger på eksempelvis FN Byen, Mærsk Tårnet og Tivoli Hjørnet. Art Andersens tilgang er kendt for at være nytænkende og innovativ med fokus på at skabe avancerede produkter.

”Vi glæder os til at blive en del af Rambøll, som vi kender godt og har haft et succesfuldt samarbejde med på en række projekter. Det gode samarbejde hænger i høj grad sammen med, at vores værdier matcher hinanden, at vores kompetencer supplerer hinanden og ikke mindst, at der er uanede synergieffekter at hente i samspillet mellem Rambølls professionelle organisation og Art Andersens kreative tilgang”, siger Jørn Krab, grundlægger og direktør, Art Andersen.

Rambøll overtager Art Andersen pr. 1. januar 2019. Medarbejderne flytter til Rambølls hovedkontor i Ørestad i andet halvår 2019. Indtil da vil de fortsat have base i lokalerne på Gl. Kongevej.

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918