Ny attraktion på toppen af København

3. april 2020
Med en ny open-air biograf på taget af Cinemateket i hjertet af København, bliver det fremover muligt at nyde filmklassikere med udsigten over byen som unik kulisse. Rambøll designer Filminstituttets nye Rooftop.
Ny tagterrasse på Dansk Fiminstitut med open air biograf

Ny tagterrasse på Dansk Fiminstitut med open air biograf

Kontakt

Odd Pedersen

Odd Pedersen

Projektchef, Aarhus
T: +45 5161 2474

Siri Stokholm Carlsen

Arkitekt MAA, Aarhus
T: +45 5161 2479

Det Danske Filminstitut har besluttet at etablere en 1.500 m² filmtematiseret Rooftop med udsigt ud over Kongens Have, Rosenborg Slot og Københavns tårne. Den ny open-air biograf får beliggenhed på taget af Cinematekets fem etager høje karré-bygning på Gothersgade. 

”Ambitionen er at udnytte den spektakulære udsigt og skabe et markant udendørs filmkulturelt samlingspunkt, hvor gæsterne kan få både seriøse og underholdende filmoplevelser under åben himmel. Vi kommer desuden til at supplere filmformidlingen med en interaktiv open air-udstilling bestående af en række spots med forskellige filminstallationer”, siger Jakob Buhl Vestergaard, som er vicedirektør i Det Danske Filminstitut. 

Rambøll har designet Filminstituttets Rooftop med øje for den eksisterende bygningsstruktur, de filmiske installationer, og under hensyn til naboer og udsigtsmulighederne.

For at skabe en sammenhæng og et udtryk, der spiller sammen med det eksisterende byggeri og det filmiske univers, tager designet afsæt i den gamle bygnings materialepalette. Nye bygningsvo-lumener på taget er udformet med afsæt i den karakteristiske udvendige stålstruktur på den ikoni-ske gangbro over Vognmagergade. Stålstrukturen på taget gør det samtidig muligt at etablere flek-sibel overdækning af open-air biografen, så publikum kan sidde beskyttet i det lunefulde danske vejr.

”Hele rooftop’ens layout er programmeret som en sammenhængende opdagelsesrejse i det danske filmunivers med forskellige tematiserede installationer, i forening med grønne oaser og en café med både inden- og udendørs servering”, siger Siri Stokholm Carlsen, Rambølls sagsarkitekt på projektet.

Rambøll står bag tilsvarende tagterrasser på toppen af Salling stormagasinerne i hhv. Aalborg og Aarhus, som alene i sine første tre måneder fik en halv million besøgende og siden har fået status af turistattraktion med et besøgstal, der giver Legoland baghjul.

Bygningen på Gothersgade 55 i Københavns centrum blev opført af Egmont H. Petersen i 1912-14. Siden 1996 har ejendommen udgjort Filmhuset for Det Danske Filminstitut. Det Danske Filminstitut, der driver Cinemateket, er statsligt ejet og har til formål at støtte, bevare og formidle dansk film og fremme filmkultur generelt. Cinemateket viser omkring 2.000 film om året.

Byggeriet af Filminstituttets nye Rooftop indledes i juni med forventet åbning for publikum i marts 2021. Igangsættelse af byggeriet forudsætter endelig byggetilladelse fra Københavns Kommune.

 

 

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000
Fax:+45 5161 1001

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites