Rambøll går foran med at reducere byggeriets CO2-udledning: Vil halvere CO2-udledningen fra sine nybyggeri-projekter i 2030

1. juni 2022
Rambøll vurderer, at virksomheden i 2030 vil have reduceret CO2-udledningen fra sine nybyggeriprojekter verden over med 2,5 millioner ton om året i forhold til 2021. Det svarer til den samlede årlige CO2-udledning fra 400.000 danskere.
Gøteborgs nye bæredygtighedsikon Kaj 16, tegnet af Dorte Mandrup og med Rambøll som rådgivende ingeniør på konstruktioner og geoteknik. Kreditering til TMRW.

Gøteborgs nye bæredygtighedsikon Kaj 16, tegnet af Dorte Mandrup og med Rambøll som rådgivende ingeniør på konstruktioner og geoteknik. Kreditering til TMRW.

Peter Heymann Andersen

Peter Heymann Andersen

Group Chief Operating Officer, Markets
T: +45 5161 8454

I Rambøll tager man opgaven med at flytte byggebranchen i en mere klimaorienteret retning alvorligt. Virksomhedens globale byggeriforretning, der omsætter for mere en 3,5 milliarder kroner, designer hvert år omkring 10 millioner kvadratmeter bygninger. Det svarer til at bygge en by på størrelse med Aalborg hvert år. Så virksomhedens indflydelse er stor, og forpligtelsen til og mulighederne for at gå foran og udbrede viden om bæredygtigt design endnu større.

Som et led i Rambølls nye koncernstrategi, der går all in på bæredygtighed har Rambøll sat en ambition om at halvere CO2-udledningen fra sine nybyggerier i 2030. I 2030 er Rambølls mål 6 kilo CO2-ækvivalenter pr kvadratmeter nybyggeri årligt, hvilket er 10-20% mere ambitiøst end Bygningsreglementet i Danmark. Reduktionen skal komme fra den indlejrede CO2, dvs. fra de drivhusgasser, der frigives i byggematerialernes levetid lige fra udvinding af råmateriale, transport, produktion, opførelse og brug til nedtagning og bortskaffelse. Den indlejrede CO2 fra byggeri står i dag for 11 procent af den globale CO2-udledning, og udgør typisk 600 kg CO2 pr kvadratmeter igennem hele et byggeprojekts levetid. 

”I dag designes langt de fleste nye bygninger i EU som næsten nul-energi bygninger og den lille energi, der bruges til at drive bygningerne vil snart være CO2-neutral. Med andre ord vil fremtidens bygninger kun udlede minimale mængder CO2, når først de er bygget. Der er dog stadig enorme mængder emissioner fra produktionen af materialerne i forbindelse med bygningernes opførelse,” siger Peter Heymann Andersen, Koncerndirektør i Rambøll med ansvar for virksomhedens globale byggeriforretning, og fortsætter:

”Forskning viser, at i nybyggeri i Danmark udgør byggematerialerne alene 80 procent af klimapåvirkningerne over en 50-årig periode. Driftsenergien står for de sidste 20 procent. Der er derfor rigtig god grund til at fokusere på materialevalg før og byggeaktiviteter under opførelsen af et nyt byggeri, og vi har derfor sat en ambition om, at reducere CO2-udledningen fra materialerne i vores nybyggeriprojekter med 50 procent i 2030,” siger han.

Fra 2022 er Rambøll derfor begyndt at beregne den indlejrede CO2 på alle nybyggeriprojekter globalt, der er større end 1000 kvadratmeter, selv når kunderne ikke beder om det.

”Vi vurderer, at i 2030 vil de bygninger, vi designer have reduceret CO2-udledningen med 2,5 mio. ton om året i forhold til 2021. Det svarer til den årlige CO2-udledning fra 400.000 danskere,” fortæller Peter Heymann Andersen.

Ambitiøst trædesign reducerer den indlejrede CO2-udledning med mindst 30 procent
Et af de byggeriprojekter, der har været i det store CO2 mikroskop hos Rambøll er Gøteborgs nye bæredygtighedsikon Kaj 16, tegnet af Dorte Mandrup og med Rambøll som rådgivende ingeniør på konstruktioner og geoteknik. Det ikoniske byggeri på 37,500 kvadratmeter kommer til at indeholde kontorer, boliger, detailhandel, restauranter og kulturelle attraktioner, og ambitionen er intet mindre end opnåelse af LEED Platin, som er den højeste mulige bæredygtighedscertificering inden for den amerikanske standard LEED.

Som rådgivende ingeniør på projektet skabte Rambøll i projektets tidlige start 17 forskellige modeller af byggeriet baseret på forskellige byggemetoder. Modellerne blev vurderet ud fra deres samlede CO2-udledning samt andre ønsker hos kunden såsom, hvad løsningerne betød for bygningens vægt og effektivitet på etagerne. Den endelige løsning blev en betonkerne med alle de øvrige bærende konstruktioner og facaden i træ.

Ved at bruge træ vil bygningen spare mindst 30 procent i den indlejrede CO2-udledning fra materialerne sammenlignet med en tilsvarende bygning i beton. Og det til trods for, at bygningen også rummer beton i en tyk pælefunderet bundplade på grund af dårlige jordbundsforhold i Gøteborg samt en podiebetonkonstruktion i fem niveauer.

Udover den store CO2-gevinst, der bliver hentet fra materialevalget, arbejder man også med at upcycle en eksisterende betonbygning på grunden og genbruge eksisterende materialer fra andre nærliggende byggerier i bygningen. Målet er, at al betonen fra den tidligere bygning på grunden skal genbruges i Kaj 16 og at al armeringsstålet i bygningen skal være genbrugsstål.

CO2 budget giver gennemsigtighed i byggeriets udledning, mens det er på tegnebrættet
Peter Heymann Andersen
fortæller, at måden man reducerer den indlejrede CO2 i et byggeriprojekt svarer til at styre et projekts omkostningsbudget.

”Man starter med at udarbejde et CO2 budget, altså et mål for projektets maksimale samlede CO2-udledning over tid, og baserer derefter alle sine designbeslutninger og materialevalg på dette budget. Hvis man ender over budgettet, må man gå tilbage og ændre på nogle beslutninger. Rambøll har bevist, at ved blot at forvalte et CO2-budget kan man reducere den indlejrede CO2-udledning med 30 procent uden ekstra omkostninger,” siger han.

Ib Enevoldsen, administrerende direktør for Rambøll i Danmark, tilføjer, at for at byggebranchen for alvor kan lykkes med at fremme brugen af klimavenlige materialer, kræver det, at man kender de enkelte byggematerialers specifikke CO2-profil. I dag beregner den danske byggebranche imidlertid hovedsageligt en bygnings klimapåvirkning over dets livscyklus (LCA-beregning) med generiske data fra produktkategorier, fordi produktspecifikke miljøvaredeklarationer ikke er til rådighed i tilstrækkeligt omfang.

”Brugen af generiske data betyder, at vi skyder op til 30 procent i blinde i forsøget på at anskueliggøre et byggeris klimapåvirkninger fra materialerne, fordi de generiske data kan give et billede af, at visse materialer har en større eller lavere klimapåvirkning, end de reelt har,” siger Ib Enevoldsen.

Det har Rambøll slået fast i en analyse for Danske Tegl, Dansk Beton og VarmeIsoleringsForeningen.

For at vi i den danske byggebranche kan beregne bygningers faktiske klimapåvirkning og vælge best in class produkter – altså produkter, der har et lavere CO2 aftryk end sine direkte konkurrenter – er det afgørende, at vi har langt flere præcise produktspecifikke miljøvaredeklarationer til rådighed,” siger Ib Enevoldsen.

Rambøll vil derfor som led i sin nye ambition stille krav til materialeleverandørerne både i Danmark men også globalt, om at de skal levere specifikke data på deres materialers udledning og opfordre dem til at udvikle materialer, der er mindre CO2-belastende.

”Byggebranchen skal starte med at opbygge præcise data, som skal give et mere oplyst grundlag at tage beslutninger om bæredygtigt indkøb af materialer på. For en mursten er ikke bare en mursten. Det er best in class vi ønsker at bygge med i fremtiden,” siger Peter Heymann Andersen.

Fakta om byggebranchen

  • For at imødekomme den voksende befolkningstilvækst skal den globale bygningsmasse frem til 2060 udvides med 230 milliarder kvadratmeter nybyggeri, ifølge Global Alliance for Buildings and Construction (www.globalabc.org). Det svarer til at skulle bygge lige så mange bygninger, som der er i hele Storbritannien – hvert år.
  • I Danmark bruger vi cirka 100 kvadratmeter bygningsareal pr. person, og frem mod 2060 ventes Danmarks befolkning at stige med 600.000, ifølge Danmarks Statistik. Det betyder, at vi skal have bygget 60 millioner kvadratmeter bygninger mere de næste 40 år, udover at genopføre bygninger, som vi river ned i perioden. Blandt de bygninger Danmark skal bygge er 300.000 boliger.
  • Rambøll designer cirka 15 procent af alle nybyggerier i Danmark.
  • Rambølls 2030 mål er 10-20% mere ambitiøst end Bygningsreglementet i Danmark: Bygningsreglementet 2023 stiller krav om maksimum 12 kg*CO2e/m2/år og planen er, at kravet i 2029 skal være skærpet til 7,5 kg*CO2e/m2/år. Rambølls 2022 mål kan oversættes til 12 kg*CO2e/m2/år. Herefter reducerer vi med 10% om året, dvs. at Rambølls 2023 krav er 10,8 kg*CO2e/m2/år. Sådan reduceres målet yderligere indtil 2030, hvor målet er 6 kg*CO2e/m2/år. Rambølls mål er således 10-20% mere ambitiøst end Bygningsreglementet. Rambøll henter 80% af sin byggeriomsætning uden for Danmark. I de andre lande, hvor Rambøll arbejder, er lovgivningen langt fra så ambitiøs som i Danmark og derfor er Rambølls ambition her op til 50% mere ambitiøs end baseline. 
  • Den globale byggeribranche står i dag for næsten 40 procent af den verdens CO2-udledning årligt. 28 procent af den udledning stammer fra bygningsdriften – f.eks. energiforbrug til varme, køling og lys. De resterende 11 procent kommer fra den indlejrede CO2 i byggematerialer, ifølge UNEP og Global Alliance for Buildings and Construction.



Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites