Rambøll giver nu 24 ugers barsel med fuld løn til både fædre, mødre og medforældre

11. maj 2022
Hos Rambøll indfører vi lige ret til længere betalt barselsorlov for fædre, mødre og medforældre. 

Maj Westh Johansen

Media Relations Manager, Rambøll Danmark
T: +45 51611893

Fra 2. august 2022 opdaterer vi i Rambøll vores familievenlige karriere- og forældreorlovspolitik. Det betyder, at mødre kan holde op til 24 + 4 (4 ugers graviditetsorlov) og fædre samt medforældre op til 24 ugers betalt barsel. Det er en markant forbedring, både hvad angår antal betalte uger og ligestilling. 

”Det er et helt naturligt skridt for os at give lige muligheder for forældreorlov. I Rambøll ønsker vi at være en inkluderende arbejdsgiver og tilbyde samme vilkår til alle, og derfor har vi besluttet ikke kun at øge antallet af lønnede uger, men også at tilbyde det samme til fædre, mødre og medforældre”, siger Ib Enevoldsen, administrerende direktør i Rambøll Danmark. 

En investering i medarbejderne  

I 2021 indgik regeringen en aftale, der sikrer 11 ugers øremærket orlov til både fædre, mødre og medforældre, men det er ikke et krav, at barslen er betalt. Med Rambøll Danmarks nye forældreorlovspolitik har vi besluttet ikke kun at tilbyde betalt barsel i de 11 uger, men også i de øvrige 13 uger, så medarbejderne i alt kan få 24 ugers betalt barsel.  

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites