Rambøll køber op i Sverige

4. maj 2018
Rambøll har købt den svenske rådgivnings- og uddannelsesvirksomhed RSM&CO. Med opkøbet får Rambøll 70 nye eksperter inden for miljø, bæredygtighed, energi og digitalisering og en unik, digital bæredygtighedsplatform.
Foto af Rosie Alm: Jesper Kildsgaard, Country Market Director Ramboll Environment &Health i Sverige, Niklas Sörensen, adm. dir. Ramböll Sverige og Daniel Doeser, adm. dir. RMS&CO

Foto af Rosie Alm: Jesper Kildsgaard, Country Market Director Ramboll Environment &Health i Sverige, Niklas Sörensen, adm. dir. Ramböll Sverige og Daniel Doeser, adm. dir. RMS&CO

Kontakt

Anette Seger

Managing Director, Sweden
T: +46 (10) 6156329
M: +46 (10) 6156329
Lone A Clowes

Lone A. Clowes

Nordic Director, Environment & Health
T: +45 5161 5969

Rambøll er en af verdens største miljø- og bæredygtighedsrådgivere, og styrkelsen af det svenske marked er et vigtigt led i Rambølls strategi om at vokse yderligere. Med RSM&COs 70 medarbejdere om bord får Rambøll nu mere end 165 eksperter i Sverige, der leverer rådgivning inden for miljø og sundhed, og styrker sin portefølje af især private kunder på miljøområdet.

Opkøbet tilfører Rambøll en unik, digital bæredygtighedsplatform, som blandt andet hjælper kunderne med at få overblik over arbejdsmiljø, procedurer og processer, og hvorvidt de lever op til miljølovgivningen. Derudover tilfører RSM&COs uddannelsesvirksomhed Rambøll nye kompetencer inden for uddannelse på miljø- og energiområdet.

”RSM&COs kultur er præget af stor ekspertise og nytænkning og er dermed et stærkt strategisk og værdimæssigt match til Rambøll. Vi ser frem til at samle vores virksomheder og værdier og udfordre branchen i fællesskab”, siger Niklas Sörensen, administrerende direktør for Rambøll i Sverige.

”Rambøll og RSM&CO har en ensartet tilgang til forstå kundernes udfordringer, samtidig med at vi bruger vores viden til at skabe værdi for samfundet og dets indbyggere. Det har også været en afgørende faktor for os, at Rambøll vil integrere RSM&COs services i sine eksisterende services for at udvikle virksomheden,” siger Daniel Doeser, administrerende direktør i RSM&CO.

RSM&COs 70 medarbejdere bliver en del af Rambølls forretningsenhed for Miljø & Sundhed i Sverige, der de sidste to år haft en årlig medarbejdervækst på over 25 procent.

”Ved at kombinere vores stærke team i Sverige med RSM&COs unikke kompetencer og erfaring styrker vi vores rådgivning og service inden for miljø og bæredygtighed til kunderne både i Sverige og globalt. Vores nye medarbejdere kommer til at arbejde i det nordiske marked og bliver en del af et omfattende, globalt netværk i Rambøll koncernen”, siger Lone A. Clowes, Nordisk regionsdirektør for Miljø og Sundhed i Rambøll.

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites