To vindere af Rambøll Legatet 2019, Jens Esben Okholm Møller og Jon Sigvert, flankerer Ib Enevoldsen, adm. dir. Rambøll Danmark
For niende år i træk uddeler Rambøll rejselegater à 25.000 kroner til danske studerende, der skal studere i udlandet. De fire legatmodtagere ser frem til ophold på internationale eliteuniversiteter i USA, Holland, Sydkorea og Australien, hvor de skal dygtiggøre sig inden for transport, byggeri, miljø og folkesundhed.
”Internationalt udsyn er centralt for de studerendes dannelse og evne til at vælge deres vej gennem livet, men også for Danmarks mulighed for at drage fuld nytte af globaliseringens muligheder for at skabe job og vækst. Med Rambøll Legatet får talentfulde studerende en unik mulighed for at kunne koncentrere sig fuldt ud om deres studier og styrke deres internationale kompetencer, som kan bidrage til Danmarks vækst og velfærd i en globaliseret verden,” siger Ib Enevoldsen, administrerende direktør i Rambøll i Danmark.
Mere end 250 meget kvalificerede studerende var med i opløbet om de fire legatportioner på 25.000 kr. Vinderne er nøje udvalgt af eksperter i Rambøll:
Legatet blev uddelt ved Rambølls årlige arrangement 'Student Day', hvor Rambøll åbnede dørene for mere end 500 studerende i både Aarhus og København hhv. den 6. og 7. maj.