Rambøll udvider sine aktiviteter i Singapore

7. januar 2020
Rambøll har købt den rådgivende og ingeniør- og designvirksomhed Web Structures, som er en af foregangsvirksomhederne inden for integreret design i Sydøstasien. Med opkøbet styrker Rambøll sin position i regionen med 120 eksperter inden for byggeri.

Kontakt

Richard Beard

Managing Director, Buildings and Middle East & Asia-Pacific
T: +971 4 3343616

”Vi er meget glade for at byde Web Structures eksperter velkommen i Rambøll. Opkøbet understreger vores engagement i Sydøstasien, som har været et prioriteret marked for os siden opkøbet af landskabsarkitektvirksomheden Studio Dreiseitl i 2013,” siger Richard Beard, administrerende direktør for Rambøll-koncernens globale byggeriforretning. ”Med mere end 180 kolleger i Singapore og Malaysia kan Rambøll nu tilbyde integrerede designløsninger på tværs af det byggede miljø,” siger han.  

Fremtiden rimer på integreret design og bæredygtighed

Web Structures har været en pioner i Sydøstasien i at strømline de integrerede designprocesser i byggeriet, hvor arkitekter og ingeniører arbejder tæt sammen fra projektets start om at levere en samlet ydelse, der favner både de arkitektfaglige og ingeniørmæssige discipliner, og som dermed ofte er en mere omkostningseffektiv løsning. Den integrerede tilgang bliver mulig gennem digitale designprocesser og værktøjer som BIM (Building Information Modelling), som er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen.

”At Rambøll nu går sammen med Web Structures er i tråd med, at arkitektvirksomheden Henning Larsen blev en del af Rambøll tidligere i år. Vi ønsker at styrke dialogen med kunderne i de helt tidlige faser af projekterne, hvor fokus er på koncept- og ideudvikling og dermed bidrage til, at forudsætninger for bæredygtigt design tænkes ind fra begyndelsen,” siger Richard Beard.

Administrerende direktør hos Web Structures, Dr Hossein Rezai, glæder sig over aftalen:

"Ved at gå sammen med Rambøll får vi en fantastisk mulighed for at udvide vores kundebase i Sydøstasien samtidig med, at vi udbygger vores kunderelationer globalt,” siger Dr Hossein Rezai, administrerende direktør i Web Structures. ”Personligt ser jeg frem til at arbejde sammen med Rambølls 4500 dygtige medarbejdere inden for byggeri og udbrede vores ydelser indenfor integreret design,” tilføjer han. 

Styrker kompetencerne inden for højhusbyggeri

Med kontorer i Singapore og Malaysia har virksomheden gennem årene oparbejdet specialistkompetencer inden for højhusbyggeri. Blandt virksomhedens højhusprojekter tæller blandt andet det prisbelønnede Ardmore Residence i Singapore. Højhusbyggeri er en af Rambølls strategisk udvalgte specialistydelser og opkøbte styrker dermed Rambølls globale højhuskompetencer yderligere i at levere banebrydende, avanceret højhusbyggeri internationalt og på de nordiske markeder.  

Web Structures har været designere på nogle af de mest ikoniske projekter i Singapore og Malaysia som for eksempel Mediacorp Campus i Singapore, Grand Hyatt Hotel i Kuala Lumpur, Malaysia og Four Seasons på Seychellerne. 

“Det var Rambølls fokus på bæredygtighed, der var udslagsgivende for os. I forhold til global opvarmning og tabet af biodiversitet, ser vi frem til at samarbejde og adressere udfordringerne ved hjælp af design,” tilføjer Dr Hossein Rezai.

Opkøbet er med effekt fra 1. januar 2020. 

Om Web Structures

Web Structures er en international anerkendt ingeniør- og designvirksomhed, der leverer løsninger af højeste kvalitet globalt. Med kontorer i Singapore og Malaysia tilbyder virksomheden ikke kun civilingeniør-, konstruktions- og geotekniske ydelser, men også specialdesign inden for beslægtede ingeniørområder. Med over 650 projekter i mere end 28 lande siden 1996 har Web Structures arbejdet med verdens mest berømte arkitekter, udviklere og konsulenter.

Relaterede ydelser

Højhuse

Byggeri

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000
Fax:+45 5161 1001

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites