Rambøll vinder opgave: Skal designe og udvikle nyt multifunktionelt anlæg, der skal sikre stormflodsbeskyttelse ved Limfjorden

14. december 2020
Klimatilpasningsprojektet ved Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord, som syv limfjordskommuner og deres forsyningsselskaber står bag, og som er en del af det EU-støttede klimatilpasningsprojekt ’Coast to Coast Climate Challenge’, er nu gået ind i en ny fase. Her skal der designes et nyt multifunktionelt kystanlæg, der skal beskytte Thyborøn Kanal mod stormflod – en investering i størrelsesorden af 700 mio. kr.

Kontakt

Peter Bek Frederiksen

Peter Bak Frederiksen

Projektchef
T: +45 51 61 74 47

Anders Rytter

Afdelingsleder, Havne, Veje og Anlæg
T: +45 5161 7497
Jørgen Quvang Harck Nørgaard

Jørgen Quvang Harck Nørgaard

Senior Specialist
T: +45 5161 7848

Rambøll har vundet opgaven og skal blandt andet udarbejde et idéoplæg, dispositionsforslag, skitseprojekt og finansieringsmodeller for det nye anlæg.

”Vi glæder os over, at den store fælles klimaløsning for hele den vestlige del af Limfjorden nu går ind i næste vigtige fase. Jeg er sikker på, at det er de helt rigtige kompetencer og dygtige eksperter, der har vundet opgaven med at løse denne samfundsmæssige vigtige opgave”, siger Erik Flyvholm, borgmester i Lemvig Kommune og formand for partnerskabet bag klimatilpasningsprojektet. 

Rambøll skal løse opgaven i samarbejde med SLA-arkitekter og konsulent Rasmus Johnsen, der er en af idémændene bag masterplanen for Cold Hawaii, også kendt som Europas surferparadis. 

Anlægget består af to høfdeudvidelser som skal optimeres til at yde beskyttelse mod stormflod i fremtiden, under hensyntagen til klimaændringer, besejlingsforhold, miljøforhold og herunder vandgennemstrømning i Limfjorden.

Samtidigt skal anlægget understøtte liv og rekreation i området ved at indgå i et fælles oplevelsescentrum for vandaktiviteter og naturoplevelser i området omkring Thyborøn og Agger. Det skal blandt andet ske ved at binde anlægget tæt sammen med de nuværende turist- og friluftdestinationer som eksempelvis Geopark Vestjylland, Nationalpart Thy, Cold Hawaii, den nationale vandretur, Vestkyststien og den nationale cykelrute, Vestkystruten.

Når opgaven er afsluttet, vil partnerskabet bag klimatilpasningsprojektet stå med et solidt grundlag for at arbejdere videre med projektets fremtidige realisering og finansiering.

 

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000
Fax:+45 5161 1001

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites