Rambøll vinder rammeaftale om jernbanesikkerhed med Femern A/S

3. februar 2020
Rambøll har netop vundet en rammeaftale med Femern A/S på 30 mio. kr.
Visualisering af jernbane og vej ved Femernbælt

Visualisering af jernbane og vej ved Femernbælt

Kontakt

Simone Curletto

Chief Consultant, Lead Assessor
T: +45 5161 3720

Rammeaftalen omfatter ingeniørrådgivningsydelser inden for jernbanesikkerhed for de to elektrificerede jernbanespor, der skal anlægges i forbindelse med den 18 km lange sænketunnel under Femern Bælt. Tunnelen vil medføre en transporttid med tog på 7 minutter fra Danmark til Tyskland.

Rammeaftalen løber over otte år med mulighed for at forlænge tre gange to år. De konkrete ydelser vil omfatte rådgivning indenfor de sikkerheds- og interoperabilitetsprocesser, der skal sikre, at den elektrificerede jernbane overholder de nationale og Europæiske sikkerhedskrav, der stilles af jernbanemyndighederne. Rambøll vil samarbejde med den tyske underrådgiver OBERMEYER Planen + Beraten GmbH.

Hos Femern A/S er man glade for aftalen:

”Valget faldt på Rambøll, da deres tilbudte rådgivere har dokumenteret stor erfaring inden for opgaverne relateret til jernbanesikkerhed og den godkendelsesproces, vi står overfor, hvor en lang række aktører er involveret. Vi ser frem til i fællesskab at levere en effektiv, hurtig og ikke mindst sikker gods- og persontransport til Tyskland”, siger Jens Ole Kaslund, teknisk direktør i Femern A/S.

Hos Rambøll ser man frem til at komme i gang med projektet:

”Projektet er et vigtigt led i at realisere drømmen om en fast, nær og direkte forbindelse mellem Skandinavien og det centrale Europa. Vi glæder os til at komme i gang med at løse opgaven i tæt sammen med Femern A/S”, siger Pernille Thorup Adeler, fra Rambøll’s transportdivision.

Ud over denne rammeaftale, er Rambøll ledende rådgiver på den 18 km lange tunnelforbindelse under Femern Bæltet. 

Femern Bælt forbindelsen vil ud over to elektrificerede jernbanespor også bestå af to motorvejsspor i hver sin retning. Bilisterne kan forvente at køre 110 km/t i tunnelen, mens de elektriske tog kan køre gennem tunnelen med 200 km/t.

Relateret ydelse

Jernbanesikkerhed

Relaterede sider

Femern Bælt: Verdens længste vej/tog-tunnel

Skandinavien og det øvrige Europa vil i fremtiden blive forbundet af verdens længste kombinerede vej- og togforbindelse.

I forbindelse med Femern Bælt projektet skal de danske landanlæg opgraderes. Foto: Banedanmark Transport

Ringsted-Femern: opgradering af central jernbanestrækning

Som en del af det større Femern Bælt-tunnelprojekt vil den 110 kilometer lange jernbanestrækning fra Ringsted til Femern-forbindelsen i Rødby gennemgå en omfattende hastighedsopgradering til 200 km/t og en udbygning fra et til to spor mellem Vordingborg og Rødby. Stationer vil blive ombygget og en ny station i Holeby bliver etableret. Alt sammen for at sikre en effektiv og hurtig gods- og persontransport til Tyskland.

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000
Fax:+45 5161 1001

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites