Rambøll vinder stor byggeopgave for DSB

16. juli 2019
DSB har valgt Rambøll som totalrådgiver på opførelsen af DSBs grønne værksteder i tre byer, hvor fremtidens tog skal repareres og vedligeholdes. Kontraktsummen lyder på 180 mio. kroner.
S-tog

S-tog

Kontakt

Max Karlsson

Max Karlsson

Direktør for markedsudvikling, Byggeri
T: +45 5161 6570

Lars Hansen

Projektdirektør
T: +45 5161 7619

DSB skifter over de næste år sin togflåde ud, så togene frem mod 2030 bliver eldrevne. I den transformation bygger og ombygger DSB også værksteder til at vedligeholde og reparere lokomotiver, togsæt og vogne. Dels fordi det kræver andre værksteder at tage hånd om el-tog end dieseltog, dels for at skabe mere moderne og tidssvarende værksteder. DSB har valgt Rambøll som rådgiver til at varetage al projektering af tre nye værkstedshaller, der samlet benævnes Fremtidens værksteder. På projektet er arkitektfirmaet Gottlieb Paludan og den engelske rådgiver Mott Macdonald underrådgiver til Rambøll.

”Efter at have evalueret de forskellige tilbud, vi har modtaget, har vi valgt Rambøll som totalrådgiver på vores nye værksteder. De råder over alle de mange kompetencer, der er brug for, og jeg ser frem til samarbejdet. I DSB har vi en ambition om at nedbringe vores energiforbrug med 50 procent inden 2030, og de nye mere klimavenlige værksteder bliver et vigtigt værktøj til at nå dette mål. Også her vil Rambøll kunne bidrage med den rigtige viden”, siger Jürgen Müller, Direktør Strategi og Togmateriel og medlem af DSB’s koncernledelse.

Værkstederne skal opføres i København, Aarhus og Fredericia og udgør tilsammen godt 40.000 m2. I København bliver der tale om nybyggeri på banearealet ved de gamle værkstedshaller på Otto Busses Vej tæt på Dybbølsbro station, i Aarhus startes helt fra bunden med et green field projekt på et areal ved Årslev lidt vest for Aarhus og i Fredericia vil de eksisterende værkstedshaller blive udvidet og bygget om. De opføres alle med bæredygtighed som ledende princip og skal certificeres efter bæredygtighedsstandarden DGNB. 

”Vi er stolte af at blive valgt som rådgiver på et så stort projekt, som er det første af sin slags i Danmark. Der er i den grad tale om et multidisciplinært projekt med mange grænseflader, hvor alle vores kompetencer inden for byggeri og baneområdet skal i spil. Desuden er der mange interessenter i projektet, hvilket stiller store krav til ledelse og koordinering – kompetencer som vi har opbygget og anvendt på lignende projekter i hele Norden”, siger Søren Brøndum, Executive Director i Rambølls byggeridivision.

Værkstedshallerne vil stå færdigt i 2023 i Fredericia, i 2024 i København og i 2025 i Aarhus.

 

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000
Fax:+45 5161 1001

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites