Rambøll vinder stor kontrakt på byudviklingsområde med ni højhuse i Helsinki

11. oktober 2018
Pasila Tower Area bliver Finlands første højhuskvarter.
Byudvikling i Helsinki

Byudvikling i Helsinki

Kontakt

Juha Valtari

Director, Buildings
T: +358 400 908 817

Rambøll er valgt som rådgiver på opførelsen af 150,000–200,000m2 bolig- og erhvervsbyggeri i et nyt byområde i Helsinki. The Pasila Tower Area bliver Finlands første højhuskvarter og er en del af byens strategi om at udvikle Helsinki til en international forretningshub. 

Sammen med projektudvikler YIT Construction vandt Rambøll konkurrencen The Helsinki High-Rise Competition udbudt af den finske regering og Helsinki by. Det vindende projektforslag, kaldet Trigoni, består blandt andet af ni trekantsformede højhuse - det højeste på 180 meter og 51 etager. 

Højhusbyggeri er en liga for sig, der kræver en anderledes byggeteknik og derfor særlige ingeniør-faglige specialistkompetencer, og Pasila Tower Area er ingen undtagelse. Til at løse udfordringerne henter Rambøll sine højhusspecialister ind fra Dubai, Storbritannien og Singapore, som har været en afgørende faktor for Rambøll i konkurrencen om opgaven.  “Trigoni bringer fremtidens højhusbyggeri til Finland. Rambøll har udviklet stærke specialistkompetencer på højhusbyggeri globalt gennem flere årtier og har en dokumenteret track record på store, udfordrende projekter. Vi glæder os over at kunne tilbyde vores kompetencer til udviklingen af dette unikke vartegn i Helsinki, så det vil opfylde borgernes behov for et levende og sammenhængende byområde i mange år ud i fremtiden,” siger Juha Valtari, Business Director for byggeri i Rambøl i Finland.

Rambøll forventer, at projektet vil beskæftige omkring 100 medarbejdere over de kommende år. 

Højhusbyggeri er en af Rambølls strategisk udvalgte specialistydelser. Rambøll forventer at fordoble sin omsætning inden for højhusbyggeri globalt inden udgangen af 2020 til et godt stykke over 100 millioner kroner. Det er især på de nordiske markeder, at Rambøll oplever en kraftig stigning i efterspørgslen. Det globale marked for højhusbyggeri forventes at vækste med 17 procent årligt over de næste fire år.

Fakta om Pasila Tower Area

Konkurrencen om Pasila Tower Area er baseret på masterplanen for Central Pasila, og projektforslaget vil fungere som ramme for udviklingen af det såkaldte Start-Up Area. Opførelsen af Start-Up Area forventes at starte omkring 2020-2021, efter at byplanen er blevet vedtaget. Hele Pasila-området forventes at komme til at huse cirka 30.000 beboere og give job til mere end 50.000 mennesker i 2040.Læs mere om projektet her.

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918