Rambøll ansætter to nye bæredygtighedsprofiler

1. september 2021
Rambøll har fart på den strategiske rådgivning om bæredygtighed og corporate responsibility. To nye profiler er netop hentet ind: Bæredygtighedseksperten Anne Mette Christiansen og menneskerettighedsrådgiver Thomas Trier Hansen.

Kontakt

Anne Mette Christiansen

Market Director

Thomas Trier Hansen

Chief Advisor

Thomas Kræmer Schmidt

Executive Director
T: +45 5161 7834
M: 5161 7834

Af Martin Christiansen

To af branchens helt tunge kapaciteter får nu Rambøll Management Consulting på emailsignaturen. Anne Mette Christiansen og Thomas Trier Hansen havde første dag på hovedkontoret i Ørestad i denne uge. Herfra skal de skal hjælpe med at levere strategisk rådgivning til den stigende gruppe af virksomheder, der arbejder med bæredygtighed, menneskerettigheder og ansvarlighed.

De to eksperter kender hinanden fra flere års fagligt samarbejde, og deres nye chef, Thomas Kræmer Schmidt er begejstret for tilgangen:

- Der er faktisk ret få rådgivere, der har årtiers erfaring med bæredygtighed, så at vi på samme dag får tilgang af to så skarpe profiler, synes jeg, er virkelig stærkt, siger han. 

Thomas Kræmer Schmidt, der er Executive Director i den globale afdeling ’Strategic Sustainability Consulting’, hæfter sig også ved, at de to profiler hver især bringer noget nyt til bordet:

- Med Anne Mette får vi en rådgiver, der har dyb erfaring fra hele Norden såvel som Asien, Afrika og Europa. Det gør, at hun kan arbejde på tværs af de lande med et særligt blik for kultur, kommunikation, og hvordan forandringer implementeres bedst lokalt. Thomas Trier har med sin baggrund som jurist en spændende og meget global profil, og arbejder ind i feltet omkring menneskerettigheder og corporate responsibility, som vokser nu og i fremtiden, siger Thomas Kræmer Schmidt. 

Thomas Trier Hansen og Anne Mette Christiansen på første arbejdsdag i Rambøll.

Fyldt med dygtige mennesker

Anne Mette Christiansen kommer fra en stilling i Stockholm som chef i konsulentvirksomheden Enact Sustainable Strategies, der er Sveriges største uafhængige rådgiver inden for bæredygtighed og menneskerettigheder. 

Anne Mette har tidligere været partner i Deloitte og senior manager i PwC, og har desuden arbejdet i Verdensnaturfonden som seniorekspert indenfor bæredygtig udvikling. Hun har boet og arbejdet i Grønland gennem mere end 10 år og er også en erfaren underviser med mange års virke på CBS og hos Washington & Lee University i USA.

- Rambøll er spændende for mig, fordi der findes så mange forskellige kompetencer, der kan bidrage til at løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor som globalt samfund – ikke mindst klimaforandringer og tab af biodiversitet. Her er helt enkelt fyldt med dygtige mennesker, som jeg glæder mig til at arbejde sammen med.

Erfaring fra mere end 50 lande

Thomas Trier Hansen er jurist og tidligere advokat. Han har i mere end 20 år arbejdet med forskellige aspekter af menneskerettigheder. Hans erfaring omfatter flere end 50 lande i hele verden; han har udført opgaver for EU-kommissionen som menneskerettighedsekspert; rådgivet virksomheder i ind- og udland om ansvarlig virksomhedsadfærd og har siden 2018 været udpeget af erhvervsministeren som sagkyndigt medlem af Klage- og Mæglingsinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd. 

- Jeg har set frem til at blive en del af Danmarks største rådgiverhus. Vi kan fremover tilbyde kunderne integrerede løsninger om ansvarlig virksomhedsadfærd sammen med både strategiske og tekniske løsninger inden for den grønne omstilling, siger Thomas Trier Hansen.

De to nye Rambøll-eksperter kommer til at indgå i den københavnske del af afdelingen Strategic Sustainability Consulting, som opstod i år med en særlig mission om global vækst, og for blot en måned siden, åbnede teamet sit første kontor i USA.

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites