Status: Sådan går det Danmark på Verdensmål 11

31. januar 2019
17 mål, 169 delmål og 232 indikatorer. Det skorter ikke på målepunkter for FN’s Verdensmål. Sammen med en række partnere har Rambøll Management Consulting netop færdiggjort Danmarks første SDG-baseline projekt. Projektet giver indblik i, hvordan Danmark klarer sig på Verdensmål 11. Men hvad er så status primo 2019? – Det får du svar på her.
SDG-Baseline projektet præsenteres. Foto: highlight.dk

SDG-Baseline projektet præsenteres. Foto: highlight.dk

Kontakt

Henrik Stener Pedersen

Direktør
T: +45 5161 8124
M: +45 5161 8124

Peter Andreas Norn

Senior Market Manager
T: +45 5161 5932

Mere om verdensmålene

Få mere viden om baseline-projektet

Her får du baselinerapporten for verdensmål 11.

Klik her og få alle indsigter i PDF

Artikel: Danmark skal op i gear

Hvis Danmark skal leve kunne leve op til 2030-målene skal vi op i gear.

Læs mere om hvordan og hvorfor

Bliv klogere på verdensmålene

Hvad er verdensmålene egentligt? Det kan du læse meget mere om på:

Verdensmaal.org

Af Martin Christiansen

I denne artikel har vi talt med den projektansvarlige direktør, Henrik Stener Pedersen. Han beskriver baselineprojektet og giver indblik i, hvor Danmark står lige nu i forhold til Verdensmål 11, som handler om bæredygtige byer og lokalsamfund.

Først og fremmest; Hvad skal sådan en baseline bruges til?

Verdensmålene er mest af alt en forandringsdagsorden. En baseline skal bruges til at gøre verdensmålene mere relevante i en dansk kontekst. Med de nye, supplerende nationale indikatorer kan vi vurdere, om vi er dér, hvor vi gerne vil være, og hvor vi gerne vil hen på tværs af fagområder. 
Baselinen for verdensmålene kan bruges i udviklingen af ny politik og tiltag, som skal bringe os videre frem mod målet i 2030.

Og hvem skal bruge baselinen?

Det er i virkeligheden os alle. Det er både politikere – på nationalt og lokalt niveau - erhvervsliv, organisationer og borgere, mv. Det kræver fælles handling og indsats af os alle. Udfordringen med nå målene i 2030 skal løses i partnerskab.

Det skaber samtidig også et momentum, der kan blive en styrke for danske virksomheder, organisationer og kommuner – og for Danmark som nation.

Vi har hørt fra bl.a. Kirsten Brosbøl, formand for 2030 Netværket, at Danmark skal op i gear for at nå Verdensmål 11. Hvilke indikatorer peger i den retning?

Der er flere. For at give et par eksempler, så er kun omkring 4 % af vores igangværende byggeri bæredygtigt (Byggefakta, 2018), vores CO2-udledning er stigende på flere områder. Samtidig producerer vi store mængder affald, og vores forbrug ligger blandt de højeste i verden.

Et meget jordnært eksempel er også, at prisen på offentlig transport stiger mere end prisen på andre varer og tjenesteydelser, så jeg tror, det bliver et langt, sejt træk at levere på delmål 11.2, der handler om billige og bæredygtige transportsystemer inden 2030. 

Hvor går det den rigtige vej allerede?

Der er mange områder, hvor Danmark ofte ses som et bæredygtigt foregangsland. Eksempelvis adgang til uddannelse, relativt stor lighed mellem kønnene, et effektivt energisystem, grøn omstilling, ambitiøse by- og landskabsløsninger, klimatilpasning med mennesker i fokus. Og meget mere. 

Konkret for baselinen kan vi se, andelen af affald, som bliver genanvendt i Danmark, er steget med 5 procentpoint fra 2014 til 2016. Hvis udviklingen fortsætter i samme hastighed, vil Danmark nå målsætningen om, at 50 % af husholdningsaffald bliver genanvendt allerede i 2021 eller 2022.

Så er der en klar konklusion, man kan sætte to streger under? Går det godt eller dårligt?

Nej, det synes jeg ikke, man kan. Jeg ved godt, det er en smule kedeligt, men det er lidt den klassiske både og. Jeg opfordrer selvfølgelig til, at man læser baselinerapporten og får alle nuancer med.

Jeg tror samtidig, det vigtige her er at forstå, at verdensmålene er ikke en ”skønhedskonkurrence”. Verdensmålene giver et fælles sprog om vores samfunds bæredygtige udvikling. Den engelske betegnelse ’Sustainable Development Goals’ er jo ganske passende. Det er netop udviklingsmål. Målene er et værktøj til udvikling. Og udvikling er netop en proces. 

De giver mulighed for en dialog om, hvor vi vil hen som samfund, og hvordan det skal ske på en miljømæssig, social, og økonomisk bæredygtig måde. Baselinen er ikke en normativ vurdering, og indikatorerne giver os trods alt kun en indikation. En solid indikation om fremskridt, men vi skal også have øje for det, der ikke nemt lader sig kvantificere. 

’Leave no-one behind’ lyder den overordnede ambition fra FN. Kan vi ud fra indikatorerne se, om der er en social slagside ifht. bæredygtige byer og lokalsamfund?

Vi skal arbejde bredt med at forbedre levevilkår verden over, både når det kommer til fattigdom, sult, sundhed, lykke, velfærd, rettigheder, uddannelse og meget mere.

Vi har medtaget indikatorer, fx på antal hjemløse og antal borgere i udsatte boligområder for at have indikatorer, der sikrer, at vi kan følge med i udviklingen i den sociale bæredygtighed i en dansk kontekst. En interessant indikator er for eksempel, at kvinder fordelt på alle aldersgrupper føler sig mindre trygge end mænd. Det kunne tyde på, at vi skal tænke anderledes i byplanlægningen, hvis alle borgere reelt skal sikres lige adgang til grønne offentlige rum og dermed nå delmål 11.7. 

Kommer der en baseline for alle de andre mål?

Det er afgjort hensigten. Og også et af de tydelige budskaber fra lanceringen i går. Men det fordrer også, at mange aktører går sammen og løfter i flok. 
Der er brug for en baseline på alle verdensmål, så de bliver endnu mere relevante og udviklingsdrivende for den fortsatte bæredygtige udvikling i Danmark. Og der er ikke lang tid til 2030!

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000
Fax:+45 5161 1001

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites