Stort eksportpotentiale i fjernkøling

15. september 2017
Verdens behov for køling stiger dramatisk. Men hvis Danmark skal have del i ordrerne, skal politikerne sørge for, at hjemmemarkedet styrkes, påpeger ny rapport.
Fjernkølingsanlæg

Fjernkølingsanlæg

Kontakt

Anders Dyrelund

Anders Dyrelund

Markedschef
T: +45 5161 8766

Af Michael Rothenborg

Befolkningstilvækst, urbanisering og stigende velstand betyder et stærkt stigende behov for køling over hele verden.

Her ligger et enormt eksportpotentiale for Danmark. Vi er allerede førende inden for energiplanlægning og fjernvarme, og der er mange synergieffekter mellem fjernvarme og fjernkøling, ikke mindst fordi de samme varmepumper kan producere både varme og kulde meget effektivt.

Men hvis danske virksomheder skal have del i det globale kølemarked, er det nødvendigt med et stærkt hjemmemarked inden for fjernkøling, understreger Rambøll i en rapport, der er lavet for Dansk Industri (DI), Grøn Energi og Fjernvarmeindustrien.

”Hjemmemarkedet skal bruges til at teste de mange komplicerede løsninger og for at opbygge et udstillingsvindue for vores industri”, siger Anders Dyrelund, markedschef i Rambøll.

Besparelse på 10 milliarder

Ifølge DI er det ”nødvendigt med politisk opbakning, så vi kan skabe et hjemmemarked, hvor vi kan fremvise koncepter for planlægning og design af fjernkøling”.

En analyse fra Rambøll og Aalborg Universitet viser, at udbredelse af fjernkøling som erstatning for individuelle køleanlæg alene i Danmark kan give en samfundsbesparelse på helt op til 10 milliarder kr.

Fjernkølingen er en vigtig brik i det integrerede energisystem, hvor den sammen med fjernvarmen og tilhørende lagre for kulde og varme fremmer et fleksibelt elforbrug. Det skal integrere og nyttiggøre den fluktuerende vindenergi.

”Fjernvarme og fjernkøling vil således tilsammen styrke markedsføringen af dansk fjernvarmeteknologi og oveni bane vejen for, at flere danske vindmøller kan afsættes og nyttiggøres overalt i verden uanset klimaet”, forklarer Anders Dyrelund.

Kan mindske elafbrydelser

Individuel køling i form af aircondition presser allerede i dag elsystemet i flere lande. I Indien har stigende industrialisering og velstand øget behovet for energi så markant, at der ofte er elafbrydelser i de varmeste timer.

FN’s klimapanel, IPCC, anslår, at alene kølebehovet til beboelse vil stige fra 300 TWh i år 2000 til 4.000 TWh allerede i år 2050.

Læs mere om Rambølls ydelser inden for fjernkøling

Læs, hvordan fjernkøling gør Carlsberg Byen grønnere (feature-artikel på engelsk, åbner i nyt vindue)

Projekter

Køleplan afslører 10 mia. kroners besparelse

Udbredelse af fjernkøling som erstatning for individuelle køleanlæg kan give en samfundsbesparelse på helt op til 10 mia. kr. Det viser en ny analyse, der er udarbejdet af Rambøll og Aalborg Universitet med støtte fra Dansk Fjernvarme.

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000
Fax:+45 5161 1001

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites