Verdens storbyer skal være sundere og mere bæredygtige

22. september 2017

Rambølls deltagelse i New York Climate Week bekræftede, at resten af verden er meget interesseret i nordiske løsninger på de udfordringer, som urbanisering og klimaændringer fører med sig.

Kontakt

Neel Strøbæk

M.Sc., civil and structural eng., Senior Group Director, Sustainability & CR
T: +45 5161 8641
Christian Nyerup Nielsen

Christian Nyerup Nielsen

Director, Climate Adaptation & Landscape
T: +45 5161 6277

Af Michael Rothenborg, Andrew Somerville og Sarah Katz

”Det er denne type samarbejde vi har brug for, hvis vi skal gøre vores byer mere robuste”.

Sådan sagde Pethmano Phannavong, der er ansvarlig for oversvømmelsesrisici i Washington DC om samarbejdet med Københavns Kommune og Rambøll.

Ordene faldt på en bådtur på Hudson River i New York, som Rambøll var medarrangør på, og hvor eksperter fra koncernen drøftede klimaændringer, urbanisering og andre udfordringer med kunder og samarbejdspartnere.

Til stede var blandt andet også Morten Kabell, teknik- og miljøborgmester fra Københavns Kommune og Claus Meyer, verdenskendt kok og grundlægger af NOMA, blandt meget andet.

Eventen var en del af New York Climate Week, hvor eksperter og beslutningstagere fra hele verden i den forløbne uge har diskuteret løsninger på klimaudfordringen. Der blev også drøftet bæredygtighed i mere bred forstand, med udgangspunkt i FN’s bæredygtighedsmål.

Fokuser mere på sundhed

Det skete for eksempel på konferencen Cities for Global Impact - Advancing the SDGs through Urban Action, hvor Danish Cleantech Hub var vært sammen med bl.a. Dansk Industri.

Her åbnede statsminister Lars Løkke Rasmussen med at slå fast, at verdens byer er meget centrale for at løse klimaudfordringen, og Rambølls gruppemarkedsdirektør for bæredygtighed Neel Strøbæk sad i panelet, der diskuterede ’Healthy Cities for Better Living’ sammen med bl.a. Jeb Brugmann, direktør for Solutions Development and Innovation i 100 Resilient Cities og CEO Jens Birgersen fra Rockwool.

Neel Strøbæk fremhævede, at man må se holistisk og integreret på urbaniseringens udfordringer for at tackle dem korrekt – og for eksempel tænke klima mere sammen med de beslægtede områder luftkvalitet og sundhed.

”Vi er nødt til at blive meget bedre til at fokusere på de sundhedsmæssige aspekter i byplanlægning. Og vi skal tænke i nye metoder, som i København, hvor skybrudsvand bliver brugt til at fremme byens rekreative, grønne områder og dermed højne beboernes trivsel”.

Det er projekter som disse, der har været med til at få amerikanske byer som Washington DC og New York om bord i samarbejdet med København og Rambøll.

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000
Fax:+45 5161 1001

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites