Af Marianne Bigum
”Glem alt om stofposen. Helt almindelige plastposer er det bedste valg for miljøet” lød det i medierne i sidste uge. Budskabet var på baggrund af en ny rapport, som Miljøstyrelsen har fået lavet af DTU. Men kan rapporten egentlig understøtte dette budskab? Det har jeg undersøgt, ved at gøre noget atypisk i en tid med hurtige nyheder – jeg læste rapporten.
Rapporten undersøger alle den slags bæreposer, man typisk kan købe i danske supermarkeder. Disse er vurderet ift. 15 forskellige miljøbelastninger (kategorier) ved at udføre en livcyklusvurdering. For hver af disse miljøkategorier er det så beregnet, hvor mange gange man skal bruge de forskellige typer bæreposer, før de svarer til miljøaftrykket af en almindelig plastpose.
”Du skal bruge din stofpose op til 7.100-20.000 gange før den er et bedre valg”
Disse tal ramte medierne, og blev brugt til at konkludere, at plastposen er bedst for miljøet. Men tallet dækker ikke - som man umiddelbart ville tro – den samlede sum af alle miljøkategorierne, men det højeste tal blandt dem. Dét gør en afgørende forskel for udlægningen af resultaterne. Tallet siger nemlig kun noget om den værste miljøkategori, men intet om hvordan en pose klarer sig på andre kategorier. Posen kunne i princippet være dårlig på én kategori, men bedre på de øvrige 14.
Pga. et kemikalie, som bruges under oparbejdningen af bomuld, er ozonnedbrydning den økologiske stofposes største miljøsynder. De 20.000 er et udtryk for, at posen skal bruges mere end 20.000 gange, før den begynder at blive bedre end plastposen ift. lige netop denne kategori. Men langt inden, at vi når dertil, vinder den over plastposen på de andre miljøkategorier.
Når det kommer til klimapåvirkninger, skal den økologiske stofpose kun bruges 149 gange før den har samme klimaaftryk som plastposen. Antager man at stofposen bruges 2-3 gange om ugen, svarer det til, at man skal bruge posen et år før dens klimaaftryk er bedre end plastposens. Det er da ikke helt usandsynligt?
Rapporten fra DTU viser faktisk, at stofposen ret hurtigt bliver bedre for miljøet end plastposen for de fleste kategorier. Men den har et problem, når det kommer til vandforbrug og påvirkning af ozonlaget. Udfaser man til gengæld det ozonnedbrydende kemikalie, viser rapporten, at stofposens miljøpåvirkning kunne reduceres drastisk. Det samme gælder for vandforbruget, som nemt kan halveres med bedre design af den økologiske stofpose. Rapporten tager nemlig udgangspunkt i at man fylder en plastpose helt op. Og da stofposen er lidt mindre end plastposen, har man i rapporten regnet med, at man bruger to halvtomme økologiske stofposer for hver fyldt plastpose. Kunne man få plads til bare 2 liter mere i økostofposen, så kunne man ifølge rapporten spare en pose og halvere miljøpåvirkningerne.
Man skal huske sin pose hjemmefra
Hjemme hos os har vi en stofpose fra Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark. Den er i hvert fald 15 år gammel. Havde vi brugt plastposer i stedet, og brugt hver af dem 2-3 gange inden de blev til skraldeposer, ville vi på nuværende tidspunkt have brugt næsten 800 plastposer. Stofposen skylder stadig på ozonkontoen, men den har for længst tjent de øvrige miljøkategorier hjem. Faktisk ville vi have påvirket klimaet med 14 gange mere CO2, havde vi ikke brugt stofposen.
Det har klimakonsekvenser at bruge løs af plastposen, og det går ud over klodens vandressourcer og har en påvirkning af ozonlaget når vi bruger bomuld, så husk en pose hjemmefra når du handler - uanset type.
Til sidst skal vi også se på det store billede. Hver dansker forbruger årligt 16 kg tekstiler, svarende til 63 stofposer, så for at kompensere for vores valg af stofposen, kunne vi jo overveje at købe en t-shirt mindre.
Marianne Bigum er seniorkonsulent i Rambøll, og har en ph.d. i livscyklusvurderinger.