Affaldsforbrændingsanlæg i Roskilde

Kontakt

Peter Heymann Andersen

Peter Heymann Andersen

Managing Director, Transport
T: +45 5161 8454

Ydelser vi leverede

Affaldsforbrændingsanlægget i Roskilde er en del af det net, der forsyner store dele af Storkøbenhavn med fjernvarme og leverer samtidig el til nettet. Det producerer, hvad der svarer til 19.000 husholdningers forbrug af el og 16.000 husholdningers forbrug af varme om året.

Affald bliver til energi

9 sjællandske kommuner ejer i fællesskab affaldsselskabet KARA/NOVEREN, der driver både et forbrændingsanlæg og andre affaldsanlæg på kommunernes vegne. Hovedparten af det affald, der ikke kan gå til genanvendelse via indsamlingsordninger og genbrugspladserne, brændes på forbrændingsanlægget i Roskilde. Her bliver det til el og varme til forbrugerne. Affaldet bliver her til ren energi under mottoet ”Sikkerhed for miljøet”.

Stigende affaldsmængder

KARA/NOVEREN har ad flere omgange måttet udvide forbrændingsanlæggets kapacitet for at imødekomme stigende affaldsmængder. Seneste udvidelse fandt sted i 1999, hvor man åbnede en ny ovnlinie med en behandlingskapacitet på 20 tons affald i timen. I øjeblikket er man ved at planlægge endnu en ovnlinie.

Rambøll er KARA/NOVERENs rådgiver

Rambøll har fungeret som forbrændingsanlæggets rådgiver i mange år og har bl.a. stået for etablering af ovnlinie 5, der blev idriftsat i 1999.

Vi assisterer også KARA/NOVEREN med planlægning og udbud af den nye ovnlinie 6, som forventes at stå færdig i 2013. Anlægget vil efter udvidelsen årligt kunne behandle omkring 350.000 tons affald fra husholdninger, erhverv og industri. Samtidigt vil anlægget kunne forsyne henholdsvis 60.000 og 40.000 husholdninger med el og varme.

Planlægning af ny ovnlinje

I planlægningsfasen har vi stået for:

  • Fastlæggelse af det overordnede grundlag for den nye ovnline, herunder
    • Overordnet placering af anlægget
    • Tilkørselsforhold
    • Bygningshøjde
    • Anlægsoverslag
  • Myndighedsbehandling, herunder
    • VVM-redegørelse
    • Ansøgning om miljøgodkendelse
    • Kapacitetsansøgning til Energistyrelsen
    • Projektforslag med samfunds- og selskabsøkonomiske beregninger og vurdering af forskellige placeringsmuligheder
    • Input til Roskilde Kommunes lokalplansarbejde
    • Udbudsfasen
    • I udbudsfasen står Rambøll for at udarbejde en hvidbog, der går i detaljer med det tekniske koncept, layout og integrering med det eksisterende anlæg. Når konceptet er lagt fast i samråd med KARA/NOVEREN, udarbejder vi udbudsmateriale og sender projektet i EU-udbud.

    Fordele ved udvidelsen

    Med udvidelse af anlægget opnår man udover tilstrækkelig kapacitet til at håndtere de stigende affaldsmængder en række miljømæssige, økonomiske og driftsrelaterede fordele, bl.a.:

    • Energiproduktion fra affaldsforbrænding medfører reduktion i CO2
    • Mere effektiv røggasrensning
    • Reduceret trafik på de omkringliggende veje
    • Reducerede affaldstransportafstande
    • Billigere fjernvarme
    • Lavere affaldsbehandlingspriser
    • Mere energieffektivt og driftssikkert anlæg
    • Alt eget affald kan behandles
    • Reduceret behov for mellemdeponering

    Erfaring fra hele verden

    Forbrændingsanlægget i Roskilde er blot et af mange anlæg i Skandinavien, som Rambøll er rådgiver for. Vi har siden 1960’erne stået for etablering af hovedparten af de danske forbrændingsanlæg og en lang række anlægsudvidelser og opgraderinger. Samtidig har vi adskillige projekter i resten af Skandinavien, forskellige steder i Europa og i USA og Canada. 

  • Afholdelse af arkitektkonkurrence

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites