Bilen den store synder i virkemiddelkatalog for transportområdet
Københavns Kommune går efter CO2-neutralitet gennem begrænsning af biler og en kombination af virkemidler på transportområdet. Målet er at gøre staden CO2-neutral inden 2025. Rambøll har udarbejdet det bredt instrumenterede virkemiddelkatalog til CO2-reduktion på transportområdet i København.
Virkemiddelkatalog for transportområdet
Virkemiddelkataloget for CO2-reduktion på transportområdet i København Kommune fokuserer på 12 virkemiddelgrupper inddelt i 3 kategorier:
* Reduktion af antal biler. Ved at gå, cykle og mindske behov for transport samt begrænse adgang for biler.
* Mere effektiv og udnyttelse af biler. Alternative brændstoffer, intelligente transportsystemer og optimering af logistik/godstransport.
* Tværgående virkemidler som afgifter og adfærdspåvirkning.
Kombination af virkemidler
”For både København og andre dansker byer gælder, at den kommunale CO2-indsats først for alvor begynder at batte noget, når man kombinerer mange forskellige tiltag,” udtaler Hanne Hansen Wrisberg, projektleder Rambøll Danmark.
København Kommunes Klimaplan
Projektet er et led i København Kommunes kortlægning og prioritering af mulige indsatser med henblik på at realisere visionen om at gøre København til verdens miljømetropol gennem en CO2-reduktion på 20% i 2015 og en vurdering af mulighederne for at gøre København CO2-neutral inden for de næste 20 år. Rambøll har også udarbejdet et virkemiddelkatalog for byggeri og et CO2-neutralt fremtidsscenarie for København i 2025.
Projektstart: 2008