Daginstitutionen står som et bæredygtigt fyrtårnsprojekt for Rebild Kommunes målsætning om at være en bevidst og bæredygtig rollemodel indenfor både miljømæssige, økonomiske og sociale kvaliteter og DNGB-certificeres til guld.
Daginstitutionen er normeret til 30 småbørnspladser og 60 børnehavepladser på 889 m2.
Projektet er vundet med HP Byg A/S som totalentreprenør og løses som integreret design med Rambøll som både arkitekt og ingeniør.
Den arkitektoniske idé er at skabe et funktionelt hus for børn og voksne med spændende og varierende rumlige oplevelser. Et hus som kan fungere rent praktisk i hverdagen men som i høj grad også giver mulighed for en oplevelsesrig dag med leg, sociale relationer og læring i fokus.
Byggeriet forventes at stå færdigt med udgangen af 2018.