Opgradering af maskinstyring hos Dansteel A/S

Kontakt

John Ammentorp

John Ammentorp

Vice Director Power Systems
T: +45 5161 6380

Ydelser vi leverede

Dansteel A/S, som ejer pladedivisionen fra det tidligere Stålvalseværk i Frederiksværk, ønskede at få udskiftet det eksisterende styringsanlæg på en af deres ældre Shot-Blasting maskiner til en ny og tidssvarende styring. Dette er en tendens, der bliver mere og mere udbredt i industrien, efterhånden som det bliver sværere at få reservedele og kvalificeret assistance til at ændre og fejlfinde på styringen til ældre men velfungerende maskiner.
Projektet var en turnkey leverance, omfattende konvertering af eksisterende PLC styring baseret på Siemens S5, til Siemens S7. Styringen omfatter ca. 600 signaler. Rambøll Automation har specialiseret sig i at gennemføre sådanne udskiftninger, og kunne derfor tilbyde Dansteel én samlet ydelse i forbindelse med udskiftningen.

Velstruktureret planlægning sikrede opstart til tiden

Mens sommeren var på sit højeste i juli måned og det meste af Danmark holdt sommerferie, implementerede specialister fra Rambøll Automation det nye styringsanlæg hos Dansteel. Udskiftningen skulle udføres indenfor en tidsperiode på 3 uger, hvor produktionen var stoppet i forbindelse med et årligt sommerstop. Forud for udskiftningen var operationen planlagt ned til mindste detalje, så tidsplanen kunne overholdes.
Efter tre uger startede produktionen den 4. august 2008, hvor det nye styringsanlæg skulle bestå sin eksamen. Da produktionen startede, kørte stålpladerne i gennem systemet som planlagt og uden problemer.

Dansteel A/S opnår produktionsforbedringer

Opgraderingen af styringen på shot-blast maskinen har medført en øget tilgængelighed af maskinen, da nedbrud pga. maskinstyring er minimeret, samtidig med at fejlfinding og reparation er blevet lettere. Dermed har Dansteel A/S med projektet opnået en mere pålidelig maskine med øget produktivitet.

Rambølls service inkluderede:

  • Analyse af de eksisterende styringsfunktioner
  • Specificering og indkøb af hardware
  • Granskning af eksisterende programkode
  • Kontrahering med underentreprenør (montør)
  • Programmering af ny styring
  • Factory Acceptance Test (FAT) og Site Acceptance Test (SAT)
  • Gennemførelse af verifikations periode og etablering af tilkaldeordning

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000
Fax:+45 5161 1001

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918