Sammen med BBP Arkitekter designede vi den dynamiske facade til Trollbeads hovedkvarter på Toldbodgade i København.
Bygningens facade og tag er beklædt med plader i Tecu Gold, der er perforeret i et komplekst regndråbe-mønster med 200 forskellige variationer. 33% af facaden er beklædt med horisontale foldeskodder, der kan trækkes op og ned, når der er behov for solafskærmning.
Foldeskodderne er motoriserede og drives af vores patenterede trækstation med spiralfjeder, som er enklere, mere robust og mindre vedligeholdelseskrævende end de almindeligt kendte træksystemer.
Bygningen har modtaget flere priser, heriblandt Arkitektforeningens Store Arne (2013), Københavns Kommunes Arkitekturpris (2013) og The European Copper in Architecture Award (2017).