Fra kul til biomasse på Studstrupværket

Kontakt

Mogens Skov

Mogens Skov

Global Spearhead Director, Power Generation
T: +45 5161 3390

Studstrupværket ved Aarhus er ved at nå sin maksimale levetid og har undergået en gennemgribende renovering. Rambøll rådgiver værkets ejer, DONG Energy, i alle projektets faser fra analyse til idriftsættelse.

Studstrupværket producerer el til forsyningsnettet og fjernvarme til et stort opland. De to aktive blokke, blok tre og fire, blev sat i drift i 1984 og 1985 og har nu nået den designede levetid på 200.000 timer.

Gennemgribende renovering

DONG Energy besluttede i samarbejde med AffaldVarme Aarhus, at blok tre skulle fortsætte i drift for at kunne opretholde og fremtidssikre varmeforsyningen til Aarhus-området. Det var derfor nødvendigt med en gennemgribende renovering – levetidsforlængelse - af blokken og en række tilhørende anlæg.

Rambøll foretog som bygherrerådgiver for DONG Energy den tekniske og økonomiske vurdering af, hvilke komponenter der var udtjente og skulle udskiftes eller moderniseres.

Kosteffektiv og tidssvarende måde

Projektet, der bestod af en analyse-, en modnings- og en gennemførelsesfase, skulle skabe grundlag for, at blokken kunne producere el og varme i yderligere 15 år på en kosteffektiv og tidssvarende måde.

Rambøll udformede de tekniske specifikationer for de komponenter, der skulle udskiftes, udarbejdede udbudsmateriale efter EU-udbudsreglerne og gennemførte kontraktforhandlinger med leverandører. Levetidsforlængelsen blev gennemført i perioden fra maj 2012 til oktober 2014, hvorefter blok 3 igen overgik til normal drift og produktion.

Omlægning til biobrændsel

I dag benytter Studstrupværket en kombination af kul og op til 15 pct. halm som brændsel. DONG Energys overordnede strategi er, at flere store kraftværker i Danmark skal skifte fra kul over til hovedsageligt at bruge biomasse som energikilde.

En forudsætning for levetidsforlængelsen var derfor, at blokken skulle konverteres til at kunne køre med 100 pct. biomasse. Det betød bl.a., at kedlen og møllerne skulle ombygges, så de kunne modtage træpiller som brændsel. Der skulle etableres nyt "tørt" lager for træpillerne i form af en 100.000 m3 stor silo, samtidig med, at der blev etableret et fuldstændigt nyt transportsystem for træpillerne fra havnen og ind til møllerne. 

som bygherrerådgiver for DONG Energy udførte Rambøll analyse-, modnings- og gennemførelsesfasen for projektet, hvor Rambøll bl.a. udarbejdede en teknisk løsningsbeskrivelse, gennemførte value engineering proces, udformede de tekniske specifikationer for de komponenter og anlæg, som skulle købes, udarbejdede udbudsmateriale efter EU-udbudsreglerne, gennemførte kontraktforhandlinger med leverandører, og udførte byggeledelse, sikkerhedsledelse og fagtilsyn under opførelsen af projektet på byggepladsen.

Projektet 'SSV3 Biomassekonvertering' blev endeligt godkendt af DONG Energys bestyrelse i april 2014, hvorefter den fysiske udførelse af projektet startede på byggepladsen i november 2014. Opførelsen af det nye anlæg, og ombygninger på eksisterende kedel og møller var færdig i august 2016 som planlagt.

Idriftsættelsen af anlægget startede tilsvarende i august 2016, hvorefter den afsluttende rådighedstest på 720 timer blev igangsat 1. oktober 2016. Samtidig begyndte SSV3 kedlen at levere ”grøn” varme til forbrugerne i Århus, hvilket var den sidste milepæl i projektet, der også blev udført som planlagt.

Med dette projekt sikrer Rambøll DONG Energy overblikket over de nødvendige tiltag for en effektiv og stabil drift på Studstrupværket i mange år fremover. Rambøll understøtter samtidig DONG Energys vision om en tidssvarende, pålidelig og CO2-neutral varmeforsyning til hele Aarhus-området.

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000
Fax:+45 5161 1001

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites