House of Innovation - Novo Nordisk

House of Innovation interior detail

House of Innovation interior detail

Kontakt

Christian Østerby Knudsen

Christian Østerby Knudsen

Projektdirektør
M: +45 51616465

Nye laboratorier, kantine og et stort auditorium er nogle af de faciliteter, som Novo Nordisks medarbejdere i Måløv kan se frem til. Rambøll har været totalrådgiver på det nye House of Innovation, som med sine 16.800 m2 bliver en væsentlig tilføjelse til Novo Nordisks site.

Bygningen rejst på rekordtid

Novo Nordisk havde behov for et nyt hus, opført på rekordtid, som kunne danne ramme for forskning i verdensklasse. For at nå den stramme deadline og de høje kvalitetskrav blev projektet derfor gennemført efter en fast track-model.

Fast track-modellen gør, at projekteringen foregår i forskudte faser. Det vil sige at design påbegyndes og afsluttes forskudt af andre discipliner, og udførelse af konstruktionen påbegyndes, før designet er færdig. Dermed undgås spildtid eller unødvendige pauser. Samtidig gør et tidligt udbud og en hurtig inddragelse af entreprenører, at projektet kommer meget hurtigt i gang. Derfor var det muligt at have projekteringsopstart i starten af 2014 og hand-over til bygherre allerede i februar 2016.

Fokus på kommunikation og brugerprocesser

Novo Nordisks site i Måløv huser i forvejen kostbar forskning og sarte forsøg. Derfor var det vigtigt at sørge for afstemt og effektiv kommunikation til de mange ansatte, når der f.eks. blev spunset eller larmet på anden måde. Samtidig var der behov for at inddrage de fremtidige brugere tæt, så de kunne være med til at indrette de nye komplicerede laboratorier helt i detaljen.

Rambølls projektledelse har haft særlig fokus på kommunikation og brugerprocesser for at få en bygning, der understøttede de kommende brugergrupper bedst muligt. Der blev indlagt brugerprocesser under både projekterings- og byggefasen. Som noget helt nyt, fik brugere og bygherre muligheden for at præge deres fremtidige arbejdsplads helt ind i byggefasen, så alle detaljer blev tilpasset til brugernes ønsker.

Samprojektering giver høj bygbarhed

Det var desuden særligt for projektet, at entreprenørerne blev inddraget i et tæt samarbejde allerede i basic design fasen. Det gav bygherren både de mest optimale og mest bygbare løsninger, fordi det bedre og tættere samarbejde mindskede antallet af tidskrævende fejl.

Samtidig blev der etableret en skræddersyet incitamentsstruktur for entreprenørerne, som gav et fælles mål og skabte en stærk relation mellem entreprenør og bygherren. Entreprenørerne blev motiveret til at holde budget og deadlines mod økonomisk gevinst, hvilket var med til at sikre, at huset blev bygget på rekordtid.

House of Innovation er taget i brug fra marts 2016.

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000
Fax:+45 5161 1001

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918