Plejecenteret er blevet udbygget med 62 boliger fordelt på fire bo-enheder. Til boligerne knytter sig to store fællesrum, festsal og diverse servicefunktioner. De to fællesrum ligger i hver sin fløj, men er bundet sammen af en bred gang, der udgør husets midterakse. Herfra er der forbindelse til alle bo-enheder.
Alle boliger indeholder egen stue med køkken, entré, soveværelse og badeværelse. Boligerne i stueplan har adgang til en privat terrasse i forlængelse af deres stue, og boligerne på 1. sal er forsynet med en fransk altan, der trækker lys og luft ind i boligen.
Det arkitektoniske motiv tager udgangspunkt i traditionelle gavlhuse placeret side om side. Gavlmotivet er identitetsgivende for bebyggelsen. Lundbyescentret fremstår som en række individuelle huse med en stærk karaktermæssig samhørighed.
Fakta om projektet
Samarbejdspartnere: Stokvad Kerstens A/S, Einar Kornerup A/S