Rambøll leverer teknisk rådgivning og bistand til Novo Nordisk på et strategisk vigtigt pilotprojekt i Bagsværd. Projektet omfatter et finrensningsforsøgsanlæg, der vil øge kapaciteten fremstilling af aktive lægemiddelstoffer til et voksende antal diabeteslægemidler, som Novo Nordisk har under udvikling.
Finrensningsanlægget, der får et samlet areal på 2.700 m2, er en 'best practice facility'. Projektet omfatter i første omgang etablering af et forsøgsanlæg med én finrensningslinje. Det kan udvides til dobbelt størrelse for yderligere at øge kapaciteten.
Anlægget vil være fuldt operationelt i slutningen af 2016 og vil blive drevet af CMC Supply (Chemistry, Manufacturing and Control Supply), en væsentlig enhed i Novo Nordisks forskningsorganisation. CMC Supply udvikler, fremstiller og sammensætter formler for alle nye protein- og peptidprocesser i Novo Nordisk.
Rambøll leverer rådgivningsydelser bestående af CSA-pakken (Civil, Structural and Architectural), BS-pakken (Building Services) samt byggeledelse og fagtilsyn. Ydelserne dækker Basic Design, Detailed Design samt EPCM-ydelser (Engineering, Procurement and Construction Management).