Der er udarbejdet en helhedsplan for bebyggelsen på Søndervangen, der omfatter en gennemgribende renovering som vedrører alle lejemål i forskelligt omfang.
Generelt opgraderes eksisterende lejemål ligesom der ved sammenlægninger og ombygninger etableres større diversitet i boligudbuddet og tilvejebringes 48 fuldt tilgængelige lejligheder.
Bebyggelsen vil undergå en renovering, hvor alle boliger facaderenoveres og energioptimeres ved udskiftning af vinduer, efterisolering i facaden samt nyt tag. Desuden etableres nye mekaniske ventilationsanlæg med balanceret ventilation til alle boliger.
Bebyggelsen, der før rummede 156 boliger, vil efter renoveringen bestå af 144 boliger, hvoraf de 48 er omdannet til fuldt tilgængelige boliger. Beslutningen om at etablere tilgængelige boliger er taget ud fra et beboerønske om at fastholde de nuværende beboere i afdelingen.
Såvel under arbejdet med helhedsplanen som under den efterfølgende programmering og projektering af projektet har beboerdemokratiet været aktiveret således, at beboerne har en stor aktie i det færdige projekt når renoveringen er gennemført.
Beboerprocessen har bestået af stormøder, nedsættelse af udvalg og arbejdsgrupper med beboerrepræsentanter, workshops og studieture for de enkelte arbejdsgrupper og byggeudvalg.
Fakta om projektet
Samarbejdspartnere: ARKPLAN ApS, D.A.I. A/S, Dansk Boligbyg A/S