Stormflodssikring af Jyllinge Nordmark

Dige i området ved Jyllinge Nordmark

Dige i området ved Jyllinge Nordmark

Kontakt

Marianne B. Marcher Juhl

Marianne B. Marcher Juhl

Afdelingsleder
T: +45 5161 6428

På grund af klimaforandringer skal området ved Jyllinge Nordmark sikres mod oversvømmelser. Rambøll er rådgiver for Roskilde Kommune på projektet. 

Stormflodssikringen i området består af diger langs Roskilde Fjord og Værebro Å samt etablering af et højvandslukke ved mundingen af Værebro Å. Rambøll leverer totalrådgivning for projekteringen og har udarbejdet VVM-redegørelse for projektet. 

Hævet havniveau øger risiko for oversvømmelser 

Boligområdet Jyllinge Nordmark blev oversvømmet i 2013 under en kraftig storm, der påvirkede næsten 500 husstande. Området blev oversvømmet både fra søsiden og fra baglandet, som følge af stigende vandstand i Værebro Å. 

Klimaforandringer forventes at hæve havniveauet i fremtiden, hvilket vil øge risikoen for yderligere oversvømmelser. Derfor er det nødvendigt at stormflodssikre området. 

Sluse og diger skal forhindre nye oversvømmelser 

For at beskytte området mod oversvømmelser fra fremtidige stormfloder og stigende vandstand, er der blevet designet et 730 m langt dige langs med kysten. For at forhindre havvandet i at strømme ind i åen under høje vandniveauer, er der ved mundingen af åen desuden designet en 10 meter bred sluse kombineret med fløjdiger. 

For at undgå opstuvning af vand i åen, hvilket kan forårsage oversvømmelse når slusen er lukket, vil en pumpestation med en kapacitet på 6 m3/s pumpe vandet fra åen over diget og ud i havet. 

Diger, sluse og pumpestation er placeret i et beskyttet naturområde og er derfor designet til at passe ind i den lokale natur og omgivelserne.

Rambøll vandt projektet i konkurrence med andre rådgivere pga. vores store erfaring med klimasikring, og en konkurrencedygtig pris. 

Rambøll har udført opgaven i samarbejde med atelier for arkitektur Cornelius + Vöge.

Ydelser i detaljer

  • Stormflodssikring
  • VVM-redegørelse
  • Hydraulisk modellering
  • Geotekniske undersøgelser
  • Totalrådgivning for projektering

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000
Fax:+45 5161 1001

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites