Strategisk masterplan for Emiratet Fujairah

Kontakt

Søren Hansen

Søren Hansen

Projektdirektør
T: +45 5161 7604

Emiratet Fujairah har bedt Rambøll om at skabe den langsigtede vision for emiratets udvikling inden for økonomiske, sociale og offentligt funderede projekter. På baggrund af den langsigtede vision udvikler Rambøll i samarbejde med emiratet en masterplan med en 30-årig horisont, som udstikker rammer og retningslinjer for vækst og udvikling i emiratet frem mod den endelige vision for 2040.

Fujairah Strategic Master Plan 2040 er sat i gang på initiativ af Fujairahs regering og nyder stor bevågenhed af de øvrige emiratlande på grund af Fujairahs strategiske placering.

Stigende vækst

Kunden har igangsat udviklingen af masterplanen, idet Fujairah står over for en hidtil uset vækst forårsaget af bl.a. den geopolitiske interesse, der er for regionen. I den sammenhæng spiller Emiratet Fujairah en stigende rolle med dets uafhængighed af Hormuz Strædet. Emiratet Fujairah oplever således en stigende betydning i regionen samt ikke mindst blandt medlemmer af De Forende Arabiske Emirater (UAE).

Fujairah er ligesom en lang række andre regioner i verden underlagt en række rammebetingelser, som kræver værktøjer til at planlægge og styre vækst og udvikling. Rammebetingelserne består i dette tilfælde primært af regional sikkerhed, geopolitisk pres samt væsentlige udviklingsmuligheder, høje vækstrater, klimaforandringer, miljømæssige overvejelser og udvikling af arbejdskraftressourcer.

Rambøll udvikler den langsigtede masterplan

Rambølls rolle er at udvikle en visionær, innovativ og samtidig realistisk strategisk masterplan, der er nem at implementere. Det indebærer bl.a. at udvikle et omfattende system af regulatoriske planlægningsrammer. De vil blive implementeret i en serie af planlægningsredskaber, som skal styre Fujairahs vækst og udvikling på regionalt niveau samt på det urbane og landskabsmæssige niveau.

Fujairah Strategtic Master Plan 2040 er sat i gang af Fujairahs regering på et tidspunkt, hvor der er behov for, at emiratet skal udvikle sig og foretage planlægnings- og udviklingsmæssige valg, der har betydning for Fujairahs fremtid. Masterplanen giver mulighed for – ud fra et holistisk helhedssyn – at kunne reagere proaktivt på disse valg samt de fremtidige udviklingsmuligheder, der måtte vise sig.

Arbejder side om side med kunden

Rambølls Fujairah-projektteam er placeret på et kontor i Fujairah Municipality og arbejder side om side med kundens projektgruppe. Det har været medvirkende til at danne en forståelse for kundens vision, opnå en stor tillid til kunden og sikre, at Rambøll forstår kundens specifikke behov.

Inddrager lokalsamfundet

En væsentlig faktor, der betød, at Rambøll vandt projektet, var Rambølls inddragelse af lokalsamfundet i projektet samt Rambølls evne til at imødekomme alle Fujairahs tekniske ønsker – både dem, der er nødvendige for at løse masterplanen – men også projekter, som vil blive direkte eller indirekte afledt af opgaven.

Projektet inddrager meget erfarne eksperter fra Rambølls kontorer i Mellemøsten, England, Danmark og Finland samt Fujairahs politiske ledelse, når der er behov for det. Desuden involveres Rambøll Olie & Gas samt Rambølls ledelseskonsulenter i projektet.

Rambøll

Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel:+45 5161 1000
Fax:+45 5161 1001

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Other sites

Other sites